Baderåd

Beredskabstjenesten har udsendt følgende råd:

I Danmark er man altid tæt på vandet, højst 50-60 km afstand. Og mange ferier tilbringes ved vandet her i landet eller i udlandet.

Husk når du bader:

1. Bad aldrig alene.

2. Gå kun ud, til vandet når din navle.

3. Spring kun på hovedet, hvor du ved, at vandet er dybt nok.

4. Svøm langs kysten.

5. Gå op, når du begynder at fryse.

6. Bad kun ved grønt flag — aldrig ved rødt flag.

7. Sørg for, at der er voksne på stranden, når du bader.

8. Svøm ikke ud efter badedyr eller luftmadrasser, der er drevet til havs.

9. Tag badedyr og luftmadrasser med op på stranden, når de ikke
bliver brugt.

10. Bad aldrig i havne, ved moler, ved bølgebrydere,
ved bundgarnspæle eller hvor der er kraftige strømforhold.

11. Undgå at svømme ud, hvor bølgerne ikke brydes — det er tegn på 'hestehuller' med kraftig understrøm.

Husk på stranden:

12. Hæld aldrig vand direkte på dét sted, hvor grillen har stået — og grav ikke grillen ned i sandet efter brug.

13. Sæt grillen på et stativ.

Ved en ulykke:

Slå alarm på telefon eller mobiltelefon på nummer 1 — 1 — 2.
Eller alarmer med radiotelefonen, der findes på redningsposten. Man kommer ind til redningsposten ved at knuse glasset med en sten eller sko. Følg derefter brugsanvisningen på posten og få en eller flere til at hjælpe dig.

Kystlivredning Danmark har disse uddybende råd:

Spring aldrig på hovedet, hvor du kan bunde
Og aldrig steder, hvor du ikke kender forholdene. En sandbund er hård som sten. Hamrer du hovedet ned i den, kan du blive slået bevidstløs, og hvis du ikke bliver opdaget lynhurtigt, drukner du.
Du kan også få hjernerystelse, kraniebrud eller brække ryggen. Hvert år er der nogle, der bliver lamme for livstid på denne måde.
Springer du lodret ned fra en vippe, en badebro, en båd e.l., skal der være mindst 3 meter dybt.

Spring aldrig på hovedet i en havn
Ingen ved, hvad der ligger på bunden. Det kan være alt muligt ragelse, der er tabt eller smidt i vandet, rester af sunkne både eller måske en gammel bil.

Bad ikke nær moler, bølgebrydere og bundgarnspæle
Der er uberegnelig strøm omkring de to første. Og dine fødder kan sidde fast i nettene, der er udspændt mellem bundgarnspæle.

Bad ikke i småsøer, moser og grusgrave
De er lumske, fordi vandet står stille. Det kan være lunt og fristende på overfladen, men lige nedenunder er det så iskoldt, at du risikerer at få krampe eller kuldechok.
Husk, at grusgrave kan være mange, mange meter dybe. Søer kan have et tykt lag mudder på bunden, som du kan sidde fast i eller have svært ved at sætte af fra.
Mange kan fortælle om en uhyggelig oplevelse, når de har badet i søer og grusgrave: De har mærket, at vandplanter har snoet sig fast om deres ben og trykket dem nedad. Det sidste er naturligvis ikke rigtigt, men følelsen er ægte nok, og så er der ikke langt til panik. Jo mere man kæmper for at komme fri, jo mere strammer stænglerne.

Følg med strømmen!
Hvis du bliver fanget af en strøm, så lad være med at svømme imod den. Du vil højst sandsynlig tabe kampen. Lad dig i stedet glide med stille og roligt, indtil strømmen aftager, og svøm derefter til en af siderne.

To dumme lege
Det er virkelig dumt at lave konkurrencer om, hvem der kan holde vejret længst eller svømme længst under vandet. I iver efter at vinde risikerer man at overdrive og pludselig miste bevidstheden. I vand har dette katastrofale følger.
Dyk ikke andre, uden at de er forberedt på det. Overraskelsen kan få dem til at trække vejret indad, og så får de naturligvis vand i lungerne i stedet for.

Frygt havet, sov på land!
Det lyder som en vittighed, når folk skal hentes med helikopter, fordi de er faldet i søvn på en luftmadras og er drevet til havs. Ikke desto mindre sker det igen og igen, og det koster det offentlige 40-50.000 kr. hver gang.
Hvis man absolut vil flyde på en luftmadras, skal man nøjes med at gøre det ved pålandsvind. Stik pegefingeren i munden og derefter op i luften. Vinden kommer fra den kolde side.

Krampe er din værste fjende
Du kan få krampe i ben, arme eller hele kroppen, hvis du svømmer meget langt uden at være i træning, eller hvis du bliver stærkt afkølet. Eller begge dele på én gang. Det siger sig selv, at følgerne er katastrofale, når du ikke længere kan bevæge dig. Krampe er din overmand, og der er ikke noget at gøre ved den, så længe du befinder dig i vandet. Dette er endnu en god grund til aldrig at bade alene. Obs! Vandet er koldere ved fralandsvind.

Hvis en bølge er for stor
Du er alligevel den lille og kan ikke gøre andet end at slappe af, holde vejret og trække benene op til brystet. Når bølgen er passeret, strækker du benene og finder bunden igen.

Ulven kommer, ulven kommer!
Børn skal have at vide, at det er forbudt at råbe om hjælpe for sjov. Det gør man kun, når man virkelig føler sig hjælpeløs. Hvis råbet ”Hjælp!” høres for ofte, bliver det slidt, og folk holder op med at reagere på det.

Havet kan brænde
Hvis man kommer for tæt på en brandmand, afsætter den et mylder af små giftfyldte kapsler på ens hud. De kan skylles væk med saltvand, ikke ferskvand, som får kapslerne til at revne.
Kapslerne kan skrabes af med alt, hvad der har en fast, glat kant, en kam, lighter, lommekniv e.l. Gør det med lange, lette bevægelser. Prøv ikke at tørre dem af med et håndklæde, for så er du sikker på, at de revner.
Giften kan neutraliseres med sprit. Gamle husråd taler også om bagepulver og eddike. Hvis stedet hæver, rødmer og gør ondt, så brug et antihistaminpræparat eller hydrocortison. Det sidste dog ikke til børn under 2 år uden aftale med lægen.

Hold øje med snorklende børn
Al deres opmærksomhed er rettet mod den spændende verden nede på bunden, og de glemmer, hvor langt de kommer ud. Hvis de pludselig løfter hovedet og kigger mod land, kan de få et chok over afstanden ind til stranden. Den kan komme bag på selv store drenge med svømmetræning og god selvkontrol. Små drenge bliver til ællinger.

Hold øje med hestehuller
Sådan opstår de: Når bølgerne slår ind over en revle, bliver vandmasserne ”inddæmmet” mellem revle og strand. På et tidspunkt er der ophobet så meget vand, at det må søge tilbage til havet igen. Det finder et svagt punkt i revlen og ”graver” et hul eller en rende. Her strømmer det udad med voldsom kraft.
Over hestehullerne er vandet som regel roligt. Der er ingen bølger, der kammer over lige her, fordi vandet jo løber den modsatte vej.
Det ser så fredeligt ud, men selv voksne trænede svømmere kan blive revet med. Kæmp ikke imod strømmen, men glid med og svøm derefter til en af siderne, hvor bølgerne igen kammer over.
Kig efter hestehuller, hver gang I går i vandet, for de flytter sig i løbet af dagen. De er værste ved Vesterhavet, men kan optræde andre steder langs vores kyster.

Sig det videre!
Man vil måske nødig virke belærende og blande sig i, hvad andre foretager sig, men på den anden side kunne mange ulykker undgås, hvis advarsler blev givet videre. Udenlandske turister aner fx sjældent, hvad et hestehul er eller kender betydningen af fralandsvind. De har ikke vores nationale motto: Kun en tåbe frygter ikke havet. Et venligt vink til de ukyndige kan spare dem for ubehagelige oplevelser – eller det

Næsten hver eneste sommer mister børn livet i drukneulykker ved de danske strande.

Kilder:

Rådet for Større Badesikkerhed
http://www.badesikkerhed.dk

Kystlivredning Danmark (et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion).
http://www.kystlivredningdanmark.dk

Beredskabs-Forbundet
http://www.beredskab.dk

kystarkiv.dk