[ Miljøavisen ]

Fedtmøg på stranden
Fedtmøg er betegnelsen for enårige brunalger (Pilayella littoralis og Ectocarpus Siliculosus). Fedtmøg gror som fastsiddende alger på 3-8m vanddybde i Køge Bugt (større dybder er ikke undersøgt for Fedtmøg i Køge Bugt). Algerne skal have en overflade at sidde fast på, så som sten eller muslinger. Når algerne når en vis længde knækker de af og føres med strømmen i store måtter. Algemåtterne knækker af i forbindelse med stærk strøm eller ophvirvling pga. vindpåvirkning (og i tilfælde af stor udvikling af gas bunden, hvor algestykkerne trækkes med op på deres vej mod overfladen af den genererede gas).Algerne vokser videre i vandfasen.

De løse alger kan lægge sig i tykke dyner og kvæle anden vegetation, det kan skylles op på stranden og skabe æstetiske problemer for badegæster, og nedbrydningen af tykke måtter af fedtmøg kan give iltmangel. Det er til stor gene for badende og beboere, fordi det lugter så fælt.  Vind- og strømforholdene i Køge Bugt er skyld i generne. Fedtmøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.

Mængden af fedtmøg måles ved, at indsamlede alger tørres og vejes og relateres til det areal hvor de er opsamlet.
Målet for mængden af fedtmøg i Køge Bugt er maksimalt 50 g tørvægt/m2.

Store udsving i mængden af Fedtmøg, viser, at vind og strøm har en altafgørende betydning for de mængder fedtmøg, der skylles op på strandene, og at opskylsmængderne er uafhængige af vækstsæsonen.
Mange steder dækker fedtmøg over 50% af bunden i forskellige lagtykkelser. Den højeste biomasse er 371 g/m2, og fedtmøg er den absolut kvantitativt dominerende algegruppe i Køge Bugt.

Solrød Kommune lægger hovedvægten på, at sørge for ren strand på de 4 mest benyttede badesteder ved Trylleskoven, Østre Strandvej, Solrød Strandpark og Jersie Strandpark.

Belastningen med næringssalte favoriserer enårige hurtigtvoksende alger på bekostning af flerårige langsomt voksende alger og ålegræs.

Den vedvarende forurening med næringssalte har i en årrække forårsaget en voldsom opvækst af fedtmøg, som har lagt sig som en dyne over de tilbageblevne ålegræsbede. Fedtmøget har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder, hvorefter de nedbrydes og forbruger ilten i det bundnære vand og de øverste centimeter af havbunden. Når iltmængden i sedimentet falder, reduceres havbundens svovlforbindelser, og giftig svovlbrinte trænger op til ålegræssets rødder, hvorefter planten rådner i vækstpunktet og bladene afstødes.

Ålegræsset har i starten af 1900 tallet kunnet vokset helt ned til 10 meters dybde i Øresundsregionen. I dag har ålegræset i Køge Bugt sin hoved-udbredelse på 2-4 meter vanddybde og kun ca. 15 % af havbunden er dækket af ålegræsplanter, mens fedtmøg dækker over 20 % af havbunden.

Endnu værre ser det ud på 4-6 meters vanddybde, hvor ålegræsset kun dækker ca. 5 % af havbunden, mens fedtmøg dækker over 35 % af arealet.

I Køge Bugt er det sat som mål at hovedudbredelsen af ålegræs skal nå ud til mindst 6 meters dybe.

Målet skal nås ved at reducere mængden af forurenings-betingede alger gennem reduceret udledning af næringssalte til havet. For ålegræsset er målet på de 6 meters dybdeudbredelse ikke nået endnu, men dybdegrænsen er stigende (5,7 m) og indenfor rækkevidde.

Mængden af fedtmøg er nu reduceret til under 1/3 af mængden i starten af 1990érne, men udgør fortsat et væsentligt problem, ikke mindst for badegæster, som plages af rådnende måtter af opskyllet fedtmøg.


Solrød Kommune foretager også indsamling af henkastet affald på stranden
Foto: Ib Søgaard


Foto: Ib Søgaard, den 06.06.2010.

I 2009 opsamlede Solrød Strandrenselaug omkring 2.500 tons fedtmøg
fra stranden i Solrød kommune.

Omkring 700 tons blev deponeret på kommunens kompostplads på
Åsvej i Jersie, hvor det blev blandet med andet grønt affald,
som borgere gratis kunne hente i juni 2010.


Foto: Ib Søgaard, den 06.06.2010

 

kystarkiv.dk