[ Miljøavisen ]


Skovflåt

Skovflåten er frygtet af mange mennesker. Den er ikke farlig i sig selv, men den kan overføre nogle særdeles ubehagelige sygdomme til mennesker. Skovflåten sætter sig på huden og suger blod. Den kan fjernes ved at tage fat i den og dreje, samtidig med at man trækker. Bliver dele af flåten siddende, kan man få en let betændelse - det er ikke farligt. Men kommer der en rød ring rundt om biddet, eller får du influenzalignende symptomer en eller to uger efter biddet, skal du straks søge læge.
Flåten kan være bærer af bakterien Borrelia burgdorferi. Hvis den bakterie ikke behandles, kan den give alvorlige nerveskader og ledlidelser.

 

kystarkiv.dk