[ Miljøavisen ]


Dræbergobler

Dræbergoplen blev set første gang i Danmark i 2007 og er frygtet, fordi den æder løs af fiskelarver og kan gøre store indhug i fiskebestande. Det så man, da den i 1980'erne blev slæbt ind til Sortehavet med skibes ballastvand og herfra bredte sig til Det Kaspiske Hav og det østlige Middelhav.

Ribbegoplen, som den rettelig hedder er oval og måler kun nogle få centimeter i længden. Den er ufarlig for mennesker.
På latin hedder goplen Mnemiopsis Leidyi. På dansk kaldes den også ribbegoplen, fordi den har otte striber eller ribber, som består af fimrehår.

Ribbegoplen er hermafrodit og kan derfor befrugte sig selv, og i løbet af bare et par uger kan én af de uønskede gopler blive til op mod 10.000 stykker.

Torskebestanden truet af dræbergopler
Forskerne vurderer, at goplen truer nemlig den danske torskebestand efter blandt andet at have observeret goplens evne til at formere sig.

Dræblergoplen er formentlig kommet hertil fra Nordsøen, men kommer oprindeligt fra farvandet ud for Nord- og Sydamerika. Den er så kommet til vores farvande via ballastvandet i containerskibe og lignende.

I Sortehavet og Det Kaspiske Hav har dræbergoplen forårsaget en voldsom nedgang i fiskebestanden.

 

kystarkiv.dk