Skrubbe
(Platichthys flesus)
Forekommer fra 0 til ca. 100 m.´s dybde. Gyder på 30-40 m.´s
dybde i februar-marts i Kattegat og Øresund. Æg og larver
pelagiske. Ved metamorfosen søger larverne bunden på helt lavt
vand (0-1 m.) langs kysten, især i områder med
ferskvandsudløb. Senere på sommeren trækker skrubberne ud på
lidt dybere vand. Voksne fisk træffes også på helt lavt vand
om sommeren. Udbredt fra Barentshavet til ind i Middelhavet.
Føde: Orme, tanglopper, små muslinger og kutlinger.
Lokalt af stor økonomisk interesse.
Ålekvabbe
(Zoarces viviparus)
Forekommer fra 0 til ca. 30 m. Føder sine unger om vinteren i
Kattegat. Ungerne fra fødslen demersale. Udbredt fra Hvidehavet
til den engelske Kanal. Går ind i Østersøen.
Føde: Krebsdyr, orme, små kutlinger og fladfisk.
Yndet spisefisk nogle steder.
Sild (Clupea
harengue)
Forekommer pelagisk fra ca. 10 til 250 m.'s dybde. Danner
forskellige stammer eller racer med forskellige gydetidspunkter
(bl.a. forårs- og efterårsgydere). Gyder på dybder større end
8-10 m. Æg demersale, larver pelagiske. Udbredt i hele det
nordatlantiske område. Meget almindelig i Kattegat og Øresund.
Føde: Vandlopper (copepoder), lyskrebs og andre planktondyr
(fiskelarver).
Tredie vigtigste danske konsumfisk. Indgår også i
industrilandinger.
Sandkutling
(Pomatoschistus minutus)
Forekommer fra 1 til ca. 40 m. dybde på sand- eller mudderbund.
Gyder i maj-juni på lavt vand. Æg demersale, larver pelagiske.
Udbredt fra lofoten til ned i Middelhavet. Meget almindelig.
Vigtigt fødedyr for større fisk.
Ingen kommerciel interesse.
Ulk (Acanthocottus
scorpius)
Forekommer fra algezonen til ca. 60m.'s dybde. Gyder i
december-januar. Æg demersale, larver pelagiske. Udbredt fra
arktiske områder til New Foundland og den engelske kanal.
Almindelig i Kattegat og Øresund.
Føde: Altædende.
Ingen kommerciel interesse.
Makrel (Scomber
scomber)
Forekommer pelagisk i store stimer. Gyder i Kattegat i juni -
juli i overfladen. Æg og larver pelagiske. Årsyngelen findes
langs kysterne til hen på efteråret. Makrellen foretager lange
vandringer fra overvintringsfarvandene syd og vest for De
britiske Øer og den nordlige Nordsø til ædeområderne langs de
danske kyster (april-maj) og ind i Østersøen. PÅ grund af
overfiskning i Nordsø og Skagerrak er fangsterne gået stærkt
tilbage de senere år.
Føde: Forskellige planktondyr, bl.a. fiskelarver.
Stor kommerciel interesse, især tidligere, både som konsum- og
industrifisk.
Ising (Limanda
limanda)
Forekommer fra 4 til ca. 40 m.'s dybde på sand- og lerbund.
Gyder på 6-40 m.'s dybde i Kattegat og Øresund i april-maj. Æg
og larver pelagiske. Efter metamorfosen bundfældes larverne på
relativt dybt vand (4-10 m.). Udbredt fra Hvidehavet til
Biscayen. Meget almindelig i Nordsøen og Bæltfarvandet.
Føde: Tanglopper, orme, slangestjerner o.a.
Lokalt af stor økonomisk interesse, dog ikke så værdifuld som
andre fladfiskearter.
Rødspætte
(Pleuronectes platessa)
Forekommer fra ca. 2 til 50 meters dybde på ler og sandbund.
Gyder i februar-marts i Kattegat og Øresund på dybder større
end 20 meter. Æg og larver pelagiske. Ved metamorfosen søger
larverne bunden på lavt vand (1-2 meter) langs kysten
(maj-juni). Senere på sommeren søger de unge fisk ud på lidt
større dybder (4-6 meter). Om vinteren findes rødspætterne på
dybere vand. Udbredt fra Hvidehavet til Middelhavet. Meget
almindelig i Kattegat og Øresund.
Føde: Tanglopper, tyndskallede muslinger og orme.
Næstvigtigste danske konsumfisk.
Pighvarre
(Scophthalmus maximus)
Forekommer fra 10-70 meters dybde på sandet, stenet eller
blandet bund. Gyder fra maj-august i Kattegat og i Øresund på
dybder større end 10 meter. Æg og larver pelagiske.
Metamorfosen søger larverne bunden på lavt vand (1-2 meter)
langs kysten. Om efteråret vandrer pighvarrene mod dybere vand.
Udbredt fra Nordsøen og Østersøen til ind i Middelhavet.
Jævnt udbredt i Kattegat og Øresund.
Føde: Småfisk, større krebsdyr og muslinger.
Værdifuld konsumfisk, der dog kun fanges i begrænset mængder.
Ål (Anguilla
anguilla)
Ålens biologi og livshistorie er af en så kompliceret struktur,
at pladsen her ikke tillader at beskriver forholdene udtømmende.
Udbredt i hele det atlantiske område til Barentshavet og ind i
Middelhavet. Ålens yngel (glasål) kommer fra gydepladserne i
Sargassohavet og søger i store mængder i marts-april op i åer
og floder og ind i brakvand. Som gulål træffes ålen bl.a. på
lavt vand i algezonen. Efter forvandlingen til blankål vandrer
ålen i september-oktober ud af danske farvande mod Atlanterhavet
(Sargassohavet).
Føde: Orme, muslinger, hundestejler, kutlinger og krabber.
Værdifuld konsumfisk.
Torsk (Gadus morhua)
Forekommer fra 2 til 5-600 meters dybde på forskellige
bundtyper. Danner forskellige stammer. Gyder på dybt vand i
Kattegat i januar-marts og i den sydlige del af Sundet i
april-juni. Æg og larver pelagiske. Udbredt over hele det
nordatlantiske område og Barentshavet til New Foundland og
Biscayen i syd. Meget almindelig i Kattegat og Øresund.
Føde: Småsild, tobis, krabber, orme og muslinger.
Vigtigste danske konsumfisk.
Brisling
(Sprattus sprattus)
Forekommer pelagisk fra 10-50 meter's dybde. Gyder i maj-juni.
Æg og larver pelagiske. Udbredt fra Lofoten til ind i
Middelhavet. Meget almindelig i Kattegat og Øresund.
Føde: Vandlopper og andre planktondyr. Stor kommerciel
interesse.
Udgør ca. 15% af industrilandinger i Kattegat.
Hornfisk
(Belone belone)
Forekommer pelagisk i store stimer. Gyder på lavt vand maj-juni.
Æggene demersale. Larverne færdes i stimer på lavt vand i
sommerperioden. Hornfisken foretager omfattende vandringer fra
vinterkvartererne i farvandene vest og syd for De britiske Øer
til gyde- og ædepladser langs de danske kyster (april-maj) og
langt ind i Østersøen.
Føde: Småsild, brisling, pelagiske krebsdyr o.a.
Moderat kommerciel interesse.
Greve Museum, Fiskerne i Mosede Havn og Mosedeskolen i Greve, 1996. PageMaster: Alex Jankowski, 8. klasse, Mosedeskolen. januar 05, 1997.