Man må sno sig, sagde ålen
- En udstilling om fisk, fiskere og fiskeri i Køge Bugt.



Fisker Ryssel Pedersen ved et bundgarn, der er hængt til tørre på havnebroen.
Foto fra 1930’erne.

Allerede før åbningen af Mosede havn i 1929 blev der drevet fiskeri fra kysten ved Hundige, Greve og Mosede. Fiskeriet foregik med små både som blev trukket op på stranden, og fangsterne blev afsat lokalt.

Etableringen af en havn i Mosede gav anledning til at modernisere fiskeriet. Bådene blev større og fik motor. Disse investeringer stillede igen krav om større fangster.

Udviklingen svarede til forholdene blandt fiskere andre steder. Men hvor de fleste fiskere jager fisken med bevægelige redskaber som garn, not, trawl og kroge, så specialiserede mosedefiskerne sig i fiskeri med bundgarn. Et stationært redskab, der egner sig godt til fangst af de vandrende blankål.

Disse sider handler om fiskeriet før og nu, og om ålens gådefulde livscyklus og vandringer imellem Sargassohavet og Europa. En gåde danske havbiologer har hovedæren for at have afdækket.

Ålen er en fisk omgærdet af myter, der har sat sig spor i både folketro og ordsprog; heraf sidens titel, der er hentet fra Carl Ewalds eventyr "Ålen".


Greve Museum, Fiskerne i Mosede Havn og Mosedeskolen i Greve, 1996. PageMaster: Alex Jankowski, 8. klasse, Mosedeskolen. januar 05, 1997.


 Til forside fiskeri

Kystarkiv.dk