Karlstrup Kalkgrav (= 'Karlstrup Cementfabriks kalkgrav') ligger i Solrød -
lige sydøst for den lille landsby Karlstrup og ca. 10 km nord for Køge. Stedet
er det samme som det tidligere Kagstrup Kalkværk.
Karlstrup Kalkgrav dækker et areal på 30 ha. Heraf udgør søen 6 ha., og er en del af Karlstrup Skov,
som er navnet på hele området, som rummer kalkgraven, Firmileskoven og
Karlslunde Mose.
Kalkgraven er en naturperle i Solrød Kommune.
Der er en bred sti hele vejen rundt langs søen og en mindre sti langs
kalkgravens overkant.
Foto: Ib Søgaard
Langs den nedre sti rejser kalken sig i imponerende formationer op til det
oprindelige markniveau.
Foto Ib Søgaard
Der er placeret en trappe, der fører ned til søen, omkring 100 meter fremme,
når man går til venstre fra parkeringspladsen.
Foto Ib Søgaard.
Søen
Søen er op til 14 meter dyb, og er den klareste sø på Sjælland med smukke blå og
grønne farver.
Mens kalkbrydningen foregik, gravede man helt ned til 18 meter under havets
overflade eller ca. 28 meter under terræn. Vandspejlet ligger 4 meter under
havets overflade og fastholdes på dette niveau ved at pumpe det overskydende
vand bort. Vandet i søen er så klart, at man kan se til bunden 14 meter nede.
Det skyldes, at det ikke er forurenet med næringsstoffer og derfor fattigt på
planktonalger. Til gengæld gror der kransnålalger helt til bunden, som indikator
for rent vand. Foto: Ib Søgaard
Det har været overvejet at anvende vandet til drikkevand, men kemiske analyser
har vist, at indholdet af nikkel overstiger grænseværdien. Nikkelindholdet
skyldes, at mineraler i kalklagene afgiver nikkel til grundvandet. Foto: Ib Søgaard
Gennem det klare vand kan man se 60 – 70 centimeter store fisk. Ande- og andre svømmefugle har
også hjemme på søen. Foto: Ib Søgaard
Lystfiskerne har fået tilladelse til at drive ”put-andtake” fiskeri
på udsatte regnbueørreder.
Fiskeriet er nok mest for sportens skyld, da det hævdes at fisk fanget i
kalkgraven
ikke er velsmagende.
 |
 |
|
| En tidlig oktobermorgen i 2008, fangede
John Jensen denne regnbueørred. Det tog John 20 min. at få ørreden ind. Foto Ann Mari Jensen |
Ørreden var som det fremgår af billedet ikke helt lille. Den var 74 cm lang og vejede 5,8 kg. Foto Ann Mari Jensen |
Pumpehuset
Mens kalkbrydningen foregik, gravede man helt ned til 18 meter under havets
overflade eller ca.28 meter under terræn. Arbejdet foregik langt under
grundvandsspejlet, og det var nødvendigt at pumpe for at holde graven tør. Da
gravningen ophørte, sivede grundvandet efterhånden frem gennem revner og
sprækker i kalken og dannede søen. Vandspejlet ligger 4 meter under havets
overflade og fastholdes på dette niveau ved at pumpe det overskydende vand bort
til udløb i Køge Bugt fra det lille pumpehus nær gravens sydvestlige hjørne.
Tilstrømningen af grund- og kildevand er så stor, at man årligt pumper 600.000
kubikmeter vand bort. Hvis pumpen
standsede, ville vandet i søen stige 5-8 meter. Vandkvaliteten er generelt god,
men pga. for højt indhold af nikkel er vandet ikke brugbart som drikkevand.
Foto: Ib Søgaard
Historie
Det op til 2.000 meter tykke kalklager blev dannet i Kridttiden for 100-60
mio. år siden og i Danien-tiden for 65-60 mio. år siden. Tidsalderen Danien
er opkaldt efter Danmark. Dengang var store dele af Danmark dækket af hav,
hvor der levede forskellige dyr og alger. Når de døde, sank de til bunds og
dannede i løbet af de mange år det tykke lag af kalk. Kalken udgøres af
bryozokalk, karlstrup-kalksten, fiskeler og nederst skrivekridtet.
"Kalk" er en slags samlebetegnelse for "alt det hvide", hvor skrivekridt er
den finkornede, bløde og afsmittende underste del, der hovedsageligt er aflejret i
kridttiden. Ind imellem kalkskaller af de mikroskopiske organismer findes
forsteninger af andre dyr, der levede i havet i samme periode, bl.a. brachiopoder (armfødder), søstjerner, muslinger, hajtænder og søpindsvin med
deres pigge.
Tager man på fossiljagt i Karlstrup Kalkgrav, går man stort set aldrig
tomhændet derfra. For er man god til at bruge øjnene, og har man blot en lille
smule tålmodighed, skal det nok lykkes.
Fossiler med undtagelse af bryozoer er dog sjældne. Hyppigst er søpindsvin eller
pigge af sådanne, derefter forskellige arter brachiopoder, nogle muslinger ('Gryphcea
og Pecten'), endvidere ledstykker af søliljer, brudstykker af koraller samt
hajtænder.
Foto: Ib Søgaard
Kalkbrydning
Mere end 100 års kalkbrydning har skabt et kæmpe hul i kalken. Det vældige
kighul ned gennem den geologiske lagkage rækker mere end 65 mio. år tilbage i
tiden.
Foto: Ib Søgaard
Kalkbrydningen oprindelig påbegyndt i to brud, det ene åbnet af kammerherre
Carlsen til GI. Køgegård, det andet af gårdmand Jens Madsen fra Kagstrup nogle
år senere.
Kammerherre Carlsen fra Gl. Køgegård startede brydningen af kalk i 1843 med
produktion af jordbrugskalk og brændt kalk for øje. Når kalk brændes, dvs.
opvarmes i en ovn til ca. 1000 grader, bliver den til brændt kalk. Denne blandes
med vand og danner læsket kalk, som er stærkt ætsende. Blandes læsket kalk med
sand bliver det til mørtel, som bruges som bindemiddel når man sætter mursten
sammen til mure.
I 1879
blev kalkgraven solgt til A/S Karlstrup Kalkværker.
I 1957 overtog Aalborg Portland Cementfabrikker Karlstrup Kalkgrav og anlagde en
cementfabrik umiddelbart syd for. Kalken blev nu råstof for en cementproduktion
på Sjælland. Det anvendes til fremstilling af beton.
l 1975 ophørte brydningen. Mens Aalborg Portland ejede kalkgraven, blev der
brudt i alt 4 mio. tons materiale; heraf 3,5 mio. tons kalk og 0,5 mio. tons
flint. Kalken blev sammen med ler brændt til cement på en cementfabrik, der lå
lige syd for kalkgraven
Følfod i april måned
Foto: Ib Søgaard
Biologi
Søen giver mulighed for skjul og føde for mange forskellige dyr. Ved søens bred
bygger blishøns samt toppet og gråstrubet lappedykker deres reder. Fiskehejren
kan du ofte se fiske på det lave vand. Tårnfalk og musvåge er hyppige gæster i
området.
Her lever også skrubtudse, stor og lille salamander, brun frø, snog, stålorm og
begge de to danske arter af firben, markfirben og skovfirben.
Du kan også være heldig at finde den meget sjældne kæmpestar og nogle af de
forskellige slags orkideer, som vokser ved søens bred.
Der er udsat ørreder i søen. Hvis du vil fiske, skal du kontakte Københavns
Skovdistrikt på tlf. 44 35 00 35.
Pil med gæslinger i april måned
Foto: Ib Søgaard
Bornholmsk Røn i juni måned
Foto: Ib Søgaard, den 06.06.2010
Nidogård Kalkværk - med tipvognsbane til stranden
Der var andre kalkgrave i nærheden, hvor der forgik en kalkudvinding. Kun få
hundrede meter syd for Karlstrup Kalkværk, i den nordlige udkant af landsbyen
Solrød, lå Nidogårds Kalkværk.
I 1912 blev der fra dette kalkværk anlagt en
tipsvognsbane, der snoede sig gennem landskabet på en dæmning mod stranden.
Den
sidste del af tipvognsbanen forløb gennem Odinsvej og sluttede helt ude på
stranden. Planen var herfra at losse kalken, fra de hestetrukne tipvogne, på pramme
ved en anløbsbro.
Kalkværket havde dog ikke samme kundskaber om bugtens dannelse og de kræfter der
hersker langs kysten, som om kalkbrænding.
Det viste sig nemlig snart, at når prammene var lastet, kom de
til at ligge så dybt i vandet, at de ikke kunne flyde. Medvirkende har været den
tilsanding og revledannelse der tiltog omkring år 1900 og de følgende år. (Se
evt. mere om dette, som er beskrevet vedr.
Ølsemagle Revle). Anløbsbroen eller kalkbroen, som den blev kaldt af de lokale beboere, blev derfor
fjernet i begyndelsen af 1. verdenskrig.
Rester af dæmningen kan stadig ses på
vejen Ved Volden. Belægningen under Odinsvej, og i haverne langs vejen, findes
også stadig mange af de kalkklumper, der blev brugt til opbygning af
tipvognsdæmningen.
Firemileskoven og Karlslunde Skov
Mellem Tåstrup - Køge landevejen og Sydmotorvejen vokser en ny skov op. I 1982
begyndte Københavns Skovdistrikt at tilplante et landbrugsareal på 85 ha. Skoven
er anlagt som en lys, åben løvskov med mange buske. Resterne af nogle gamle
frugtplantager er bevaret, så om efteråret er der mulighed for at plukke æbler,
pærer og hyldebær. Brombærrene, der vokser 100 meter syd herfor, er ligeledes
til fri afbenyttelse.
Foto: Ib Søgaard
Ved frugtplantagen i hjertet af området lå tidligere en stor gård, Engstrupgård.
Nu er her en grillplads omkranset af høje bøge- og lindetræer. Pladsen er
afskærmet fra motorvejen af en langstrakt (kælke)bakke. Inde i bakken gemmes
resterne af den gamle gård. Du kan frit benytte grillpladsen og må gerne tage
nedfaldne grene til at lave bål af eller du kan tage grillkul med hjemmefra.
Med i billedet af skovgæster hører også de mange heste og ryttere, der færdes
rundt i terrænet på ridestier, der er anlagt med sort kulslagger. Det er godt at
ride i og nemt at skelne fra de gule eller grå grusveje.
Selv om skoven er meget ung, har mange af skovens dyr allerede indfundet sig,
bl.a. rådyr, ræv, fasan og skovsneppe. Også agerhøns søger skjul og føde i
skoven.
Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser
Øst for motorvejen breder de fredede moser sig på 123 ha, som er en mosaik af
forskellige typer natur. Mennesker har gennem tiderne udnyttet området til
tørvegravning, afgræsning, fiskeri, jagt og meget andet. Flere steder kan du se
spor efter tidligere udnyttelse, ikke mindst de lange, smalle (ned til 12 meter)
strimler jord, der er resultat af udskiftningen i slutningen af 1700-tallet.
Til top
Mosernes historie
Lige efter sidste istid for 13.000 år siden steg havet mange meter. Området blev
til en bugtet fjord i bunden af Køge Bugt. Sand blev aflejret, hvor Trylleskoven
ligger i dag. Senere hævede landet sig og en del af fjorden blev lukket af til
en indsø.
Gennem årtusinder er indsøen groet til med tørvemos og rørskovsplanter, ligesom
sand og ler er blæst ind fra vest. Derved er området langsomt omdannet til mose
og eng. At der er tale om tidligere havbund, kan du blandt andet se på
mosegrisenes skud, der ofte indeholder muslingeskaller.
En tilsvarende udvikling fra vore dage kan ses få kilometer mod syd ved
Staunings Ø og Ølsemagle Revle. Lagunerne her vil også blive til mose med tiden.
Biologi
Moserne er næringsrige, og der vokser mange forskellige planter. Helt
dominerende er de store pileskove samt rør- og sivsumpe. Herfra kan du om
foråret høre nattergalens sang, gøgens kukken og et væld af andre fuglestemmer.
Danmarks Naturfredningsforeningen har gennem
mange år arrangeret nattergaleture i samarbejde med AOF.
Foto: Ib Søgaard
På engene yngler mange fugle, især lærker og viber. l træktiden søger store
flokke af fugle føde i engene. Viben er igen blandt de talrigeste.
Blandt planterne på engene dominerer hulkravet kodriver, hvis blomster danner et
gult tæppe i det tidlige forår. Hist og her lyser den sjældne engblomme også op.
Om foråret kan du se snoge og markfirben varme sig på en solrig plet. Brune
frøer og skrubtudser lever overalt i moserne, mens den lille vandsalamander er
mere sjælden.
Foto: Ib Søgaard
De åbne områder i moserne er et resultat af mange års græsning med køer, heste
og får. Uden afgræsning vil mosen gro til i krat, og derfor har skovdistriktet
genindført husdyrene.
Administration
Karlstrup Skov forvaltes af Københavns Statsskovdistrikt, tlf. 44 35 00 35.
Skov- og Naturstyrelsen afholder arrangementer i kalkgraven, som her den
06.06.2010.
Foto: Ib Søgaard
Naturvejlederen parterer et rådyr.
Foto: Ib Søgaard, den 06.06.2010.
Skov- og Naturstyrelsen griller et rådyr til deltagere i naturarrangement.
Foto: Ib Søgaard, den 06.06.2010