Staunings Ø

Fredet naturområde
Staunings Ø er en halvø, der er 2 km. lang. Bagved ligger lagunesøer med store sivskove og et rigt fugleliv året rundt - især svaner, gåse- og andefugle.


Foto Ib Søgaard

Staunings Ø er dannet ved sandaflejring. Fremstår som klitlandskab med marehalm.
Gangbroer over lagunesøerne til Staunings Ø. Man kan færdes i hele området til fods. Adgang gennem Jersie Strandpark, en lille plantage. Handicapsti til kysten.


Foto: Ib Søgaard

Th. Stauning indviede denne bro til Staunings Ø i 1941. Der går en historie om, hvordan Staunings Ø fik sit navn. Det hedder sig, at Politikens kendte chefredaktør Cavling ringede til den lokale sognerådsformand i anledning af indvielsen af broen
’Hvad hedder øen’ ville Cavling vide ’Den hedder ikke noget’ svarede sognerådsformanden ’Så kalder vi den Staunings Ø’ bestemte Cavling.

Statsminister Thorvald Stauning interesserede sig for naturfredning, og formanden for Danmarks Naturfredningsforening Erik Struckmann, var en personlig ven. I 1937 blev der vedtaget en samlet fredningsplan for hele landet, beskyttelseslinjer langs kyster, beskyttelse af fortidsminder m.m., og Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, som vist blev tilføjet i en sen nattetime efter en ildfuld tale af Erich Struckmann under en kroferie med statsministeren, der til sidst konkluderede: ’Det gør vi!’

Omkring 5% af arealet i Danmark er fredet, eller beskyttet i en eller anden grad.

Danmarks Naturfredningsforening blev grundlagt i 1911 med det formål ’dels at medvirke til bevarelse af smukke og ejendommelige dele af Danmark – dels at virke for, at alle kan få lettest mulig adgang til disse steder. Staunings Ø er i denne forbindelse et godt eksempel.

Hele den marine del af habitatområdet, lagunen, revlerne og det meste af strandengene er udlagt som et vildtreservat med forbud mod jagt. Hunde må derfor ikke medtages i yngleperioden og resten af året kun i snor. I perioder i løbet af året er der også adgangsforbud på øernes spidser.

Det er et af de sidste steder i Køge Bugtområdet med veludviklede lagune-dannelser og større naturlige strandengsområder. Klitterne på revlerne er meget begrænsede i areal, men er ikke desto mindre væsentlige, idet der kun pletvis er forekomst af klitter ved Øresundskysten. Den marine del udgør størstedelen af habitatområdet.


Foto: Ib Søgaard

Fine naturoplevelser året rundt.
Den lavvandede lagune er levested for mange plante- og dyrearter, der er knyttet til hav- og ferskvandsområder. Området er en kendt og værdifuld fuglelokalitet, både hvad angår ynglefugle og fugle på træk.


Mange lægger turen forbi Staunings Ø - ikke kun fra Solrød, men fra alle dele af landet.
Foto: Ib Søgaard


Foto: Ib Søgaard
I slutningen af juli og begyndelse af august, raster mange vadefugle i strandlagunen.


Ornitolog Bjarne Bo Jensen, fra Danmarks Naturfredningsforening i Roskilde, på tur med et hold
naturinteresserede. Foto: Ib Søgaard

På en formiddag, den 26. juli 2009,
blev der bl.a. observeret

Almindelig ryle
Bysvale
Fjordterne
Gravand
Grønirisk
Gråand
Hvid vipstjert
Islandsk ryle
Kobbersneppe
Krikand
Kærløber
Landsvale
Lille Kobbersneppe
Mudderklire
Præstekrave
Rovterne
Rødben
Sandløber
Sanglærke
Skarv
Stenpikker
Stor regnspove
Strandhejle
Strandskade
Svartbag
Tornirisk
Tårnfalk
Vibe
  Foto: Ib Søgaard



Planter i området:
Elledans-Bruskhat
Tagrør
Strand-Fladbælg
Almindelig Gyldenris
Sandskæg
Hare-Kløver
Rynket Rose, Rosa rugosa
Almindelig Marehalm
Høst-Rødtop
Gederams
Almindelig Stedmoderblomst
Gul Snerre
Regnfang
Pastinak
 




 

 

 

kystarkiv.dk