[ Planter på stranden |
Strandens plantezoner |
Aktiviteter
på stranden ]
Materialer: Graveske
Stranden er faktisk et lille stykke ørken, som er flyttet til Danmark. Godt nok regner det en del, men vandet forsvinder hurtigt i sandet. Undersøg hvordan planterne klarer det problem.
Strandarve Find en bevoksning med strandarve. Den findes let ved at se ud over stranden. Det er en frisk grøn plet. Når du kommer tættere på, ligner det en lille granskov. |
Rør ved bladene. De er glatte og tykke, meget saftige. |
Prøv at grave den op. Du kan sikkert kun få en lille del af jordstænglen med.
Prøv at se på jordstænglen. Hvad tror du vil ske når efterårsstormene kommer op
hvor strandarven vokser? Prøv at rive lidt i jordstænglen, som havet ville gøre. Hvad
sker der?
De små knopper, der sidder på jordstænglen brækker af og føres af havet til et nyt
sted på stranden. Så slår den rod på det nye sted.
Under strandarven kan du sikkert finde tangrester, som er
skyllet op af vinterstormene. Når tangen rådner, giver den næring til planterne.
Når det regner forsvinder vandet hurtigt i sandet.
Tangrester nede i sandet, kan derimod holde på vandet. På den måde kan planterne -
bl.a. strandarve - få mere vand.
Prøv at mærke på tangresterne nede i sandet - føles tangen fugtig?