[ Planter på stranden | Strandens plantezoner | Aktiviteter på stranden ]

Strandens planter

Stranden kan måske bedst sammenlignes med et lille ørkenområde midt i den danske natur.
Temperaturen på sandoverfladen kan om sommeren blive så varm, at man kan spejle æg på en pande.

Regnvand forsvinder hurtigt, og salt fra havet bevirker, at det kun er meget få planter, der kan gro her. En af de planter som kan klare disse ekstreme forhold er Marehalm.
Foto: Ib Søgaard

En anden udbredt plante på stranden langs de danske kyster er Hjælme. Hjælme ligner Marehalm en del.

Hjælme er let at kende, fordi den har to spidser ved bladet, som kan ses, hvis man forsigtigt rykker et blad af. Det har Marehalm ikke, som det kan ses på nedenstående foto.
Foto: Ib Søgaard

Marehalm er tilpasset strandens økologi på mange måder. Et blåligt vokslag skal beskytte mod fordampning.

Foto: Ib Søgaard


En morsom lille plante er Strandarve. Den vokser i bælter, der set i frøperspektiv ligner små granbevoksninger.

Foto: Ib Søgaard



Bæltet dannes, der hvor tangen skylles op under vinterstorme.
Tangen virker som gødning for planten.
Foto: Ib Søgaard
 

Strandarvens blade er tykke og opsvulmede. Det er en sukkulent, lige som en kaktus. Bladene må stå for et stort slid, som forårsages af sandflugt. På dette foto kan man se mange sandkorn mellem bladene.
 

Foto: Ib Søgaard



Jordstænglerne er fulde af sovende knopper, så hvis havet graver sig ind i en bevoksning af strandarve, vil de små kopper løsnes og vokse ud til nye planter - evt. på et nyt sted, hvor havet har ført stænglerne hen.
Foto: Ib Søgaard


Kulturhistorisk set har bugtens befolkning udnyttet de naturgivne resurser til mange formål. Sodanurt er blevet anvendt til vaskemiddel. Asken fra Sodaurt indeholder soda.

Foto: Ib Søgaard

Sodaurt skal man ikke sætte sig på, når man er på stranden. Den stikker ubehageligt.

Foto: Ib Søgaard

Salt og planter

Det smager salt, hvis man slikker sig om munden, når man opholder sig på stranden. Sandet på stranden har næsten altid en større saltholdighed end havvandet. Det skyldes at havet ofte oversprøjter eller oversvømmer sandet på stranden. Om sommeren vil solen få havvandet til at fordampe. Saltet bliver tilbage og koncentreres i sandet. Salt eller natriumklorid er normalt det rene gift for planter. Hvis man strør salt på flisegangen hjemme i haven, vil ukrudt fx hurtigt visne. Salt suger simpelthen vandet ud af planten.

Den høje saltholdighed i strandsandet betyder, at almindelige planter (glykofyter) ikke trives her. Kun de såkalte salt-planter (halofyter) kan gro på stranden. En plante kan kun optage vand, når det osmostiske tryk i planten er større end i jordvandet. Så bevirker en fysiologisk proces, at vandet "suges" op i planten. Strandplanter har et osmotisk tryk på 17-36 atmosfærer, eller op til 4 gange så højt et osmostisk tryk som glykofyter. Strandplanterne opbygger det høje osmotisk tryk ved at optage salt fra jordvandet, som ophobes i planterne.


Strandsennep
Sukkulente halofyter bliver mere og mere sukkulente hen på sommeren.
Foto: Ib Søgaard


Strandsennep i juli
Foto: Ib Søgaard


Strandsennep med humlebi i juli
Foto: Ib Søgaard


Skulpene og denne stængel af strandsennep er tykke af vand, som skal "fortynde" saltet i plantens celler.
Foto: Ib Søgaard

Saltsyderne på Læsø

På Læsø ligger der et lerlag under sandet, som danner et massivt skjold mod havvandet, der ligger som grundvand længere nede. Fra sandoverfladen sker der en fordampning, så vandet bliver mere og mere saltholdigt. Graver man en brønd, finder man det fineste saltlage på 14-15%, rig på jod og mineraler. Det er dette saltvand, som hentes op og sydes af i pander, så saltet udkrystalliseres på overfladen og kan skrabes op som en glitrende tøsne i store fletkurve. Senere tørres saltet i solen og hældes på pose, sæk eller tønde.

Man brugte træ til opvarmning af panderne i gamle dage. I middelalderen havde man fældet af den spinkle skovbevoksning på Læsø med alvorlig sandflugt til følge, og i 1652 måtte sydningen indstilles.

I dag kan man dog stadig se, hvordan saltsydning foregår på Læsø.

 

kystarkiv.dk