Undervisningsningsforløb om borge
 

I middelalderen var borge af afgørende betydning for forsvar og udøvelse af kontrol. Det følgende er ideer til et tværfagligt emne mellem fag som historie, dansk og billedkunst.

Omdrejningspunktet i forløbet er, at eleverne kreativt og produktivt skaber, erhverver og udtrykker billedmæssig og skriftlig indsigt i emnet. Det er oplagt at arbejde procesorienteret med teksterne. Dvs. gruppen må diskutere de første nedskrivninger, bearbejde og forbedre både sprog og indhold. Fx hvad skal med? Hvad er overflødigt? Hvad skal tilføjes? Kommer oplysningerne i en fornuftig rækkefølge? Kan det, eleverne har skrevet, faktisk være sket for ca. 700 år siden?

Hvorfor borge?

Klassen kan undersøge, hvorfor man opførte borge, hvor de blev placeret, og hvordan de blev bygget og indrettet. Man kan fx lave en udstilling med billeder af forskellige borgtyper. Se fx.: Brian Adams: Middelalderborge, 1991 (DC 62.65) Stephen Biesty: Teknik på kryds og tværs, 1992 (DC 62.7) Knud Bagger Christensen: Borg og fæstning, 1983 (DC 96.1 ) Gillian Clements: Næsten alt om fæstninger, 1989 (DC bi 62.65)

Byg en borg

Eleverne inddeles i grupper, der skal fremstille hver sin model af en borg. Først skal gruppen beslutte, hvor borge skal opføres. Et landskab kan fremstilles af hønsetråd, der dækkes med papmache. Så skal byggeriet planlægges, fx:

• Hvor stor skal borgen være?
• Hvilke forsvarsmidler skal den have? (Skydeskår, skoldehuller, vindebro, faldgitter osv.)
• Hvilke rum skal der være på borgen? Som materiale kan man bruge karton og træ. Hvis der afsættes længere tid til forløbet, kan borgen opføres af sten, der fremstilles af ler.

Livet på borgen

Klassen kan se film som fx »Livet på Montbref« »Page, væbner, ridder" og "I ridderens gård".

Folk på borgen

Hver gruppe vælger nogle af borgens personer, som de vil fremstille et billede af, og skrive en biografi til. Det kan være:

• Borgherren (en lensmand eller kongen selv)
• Borgfruen.
• Herrens og fruens sønner og døtre.
• En eller flere af borgens fremtrædende krigere.

Gruppen drøfter, hvad der var typisk for de valgte personer. Og det besluttes, hvordan man vha. fx stofrester og farvet papir vil fremstille et billede, der viser påklædning osv. så korrekt som muligt. Herefter kan gruppens medlemmer fordele personerne imellem sig og aftale, hvad der skal med i hver enkelt biografi. Den kan fx starte således: »Mit navn er...¨

• Udseende
• Status
• Opgaver på borgen
• Forhold til andre på borgen
• Personens drømme og tanker om fremtiden

  ---

Urolige tider

Det bliver urolige tider. Så for en sikkerheds skyld må hver borg forstærkes. Egnens bønder skal hjælpe med byggeriet. Hvordan vil borgherren (gruppen) få dem til det? Han kan tvinge bønderne, men så risikerer han, at de bliver vrede og slutter sig til fjenderne. En anden mulighed kan være al love bønderne, at deres skatter og afgifter bliver sat ned, hvis de hjælper. Gruppen skriver, hvad borgherren vil sige til bønderne.

Angrebet forberedes

Som inspiration kan klassen se filmen »Storm på en middelalderborg".

Herefter studerer hver gruppe én af de andre gruppers borge med henblik på planlægning af en erobring. Gruppen kan fx overveje:

• om borgen kan tvinges til overgivelse gennem en langvarig belejring, eller om det er bedst at angribe direkte.
• hvilke angrebsvåben skal man bruge? (blide (kastemaskine), stormstiger, rambuk osv.)
• om der er brug for lejetropper. I bekræftende fald: Hvordan skal de betales? Planlæg belejringen/angrebet i detaljer. Eleverne kan lave modeller af angrebsvåbnene. Fx kan man - måske med lidt hjælp fra sløjdlæreren - fremstille en funktionsdygtig blidemodel.

Borgen stormes

Der dannes nye grupper. Hver består af en bestemt borgs forsvarere og angribere. Gruppen beskriver i stikordsform, hvordan stormen på borgen forløb. Bagefter skriver hver enkelt, hvad han oplevede og foretog sig under angrebet. Beskrivelsen kan også bruges som oplæg til fremstilling af en lyd-dias serie om stormen.