Den hyppigste form for forurening i danske vandløb søer og åer er forurening med husholdningsspildevand.
Husspildevand nedbrydes let i søer og åer ved selvrensning. I større mængder kan det dog forbruge så meget af vandets ilt, at fiskene får åndenød eller dør.
Vandløbenes smådyr er gode til at vise vandløbenes tilstand, idet de skal overleve hele året under alle de påvirkninger, vandløbene bliver udsat for - fx tilledning af spildevand og opgravninger af bunden. Arterne har også forskellige krav til vandets iltindhold, bundens beskaffenhed og vandstrømmen. Vandløbenes miljømæssige tilstand bedømmes derfor ud fra artssammensætningen og antallet af de smådyr, der lever på vandløbsbunden. Resultatet angives som en forureningsgrad, hvor I er det reneste og IV det stærkt forurenede vandløb.
Amtsrådene har opstillet en målsætning for, hvilken tilstand de ønsker, vandløbene skal have. De fleste vandløb er målsat til forureningsgrad II eller bedre. Enkelte vandløb er dog målsat til forureningsgrad II-III.
Der er ikke sket en generel forbedring i vandløbene iden for de sidste 10 år - vurderet ud fra samtlige vandløbsbedømmelser på landsbasis. Meget tyder på, at det især er i de mindre vandløb, at den biologiske tilstand ikke er blevet forbedret. Dette skyldes, trods store investeringer i spildevandsrensning, bl.a. at vandløbenes fysiske forhold mange steder er for ensartede til at kunne have alsidigt dyreliv. Herudover har spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse væsetlig indvirkning på de mindre vandløb.
Forureningsgraden kan findes ved at
foretage en økologisk undersøgelse af hvilke dyr, der findes i åen eller søen. Hvis
man finder dyr, der kun kan leve i vand med meget ilt, så må vandet have en god
økologisk kvalitet. Denne type undersøgelse kan selvfølgelig kun foretages i naturen -
dvs. vandløb og søer.
| Dryregrupper | Antal | |
| Slørvinger | ||
| Døgnfluer | ||
| Vårfluelarver | ||
| Biller | ||
| Vandtæger | ||
| Tanglopper | ||
| Vandbænkebider | ||
| Røde dansemyggelarver | ||
| Andre dansemyggelarver | ||
| Kvægmyglarver | ||
| Muslinger | ||
| Snegle | ||
| Igler | ||
| Børsteorme | ||
| Fimreorme | ||
| Fisk | ||
| Rottehaler | ||
| Andre dyr | ||
| Antal dyregrupper fundet | ||
| Dyregruppe | Det samlede antal grupper tilstede | ||||
| 0-1 | 2-5 | 6-10 | 11-15 | 16- | |
| Slørvinger | - | 7 | 8 | 9 | 10 |
| Døgnfluer | - | 6 | 7 | 8 | 9 |
| Vårfluer | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| Tanglopper | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Bænkebidere | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
| Røde dansemyggelarver | 1 | 2 | 3 | 4 | - |
| Røde Slamorme | 1 | 2 | 3 | - | - |
| Rottehaler |
0 | 1 | 2 | - | - |
Værdien for det biologiske index findes på følgende måde:
Eksempler:
Hvis der er fundet slørvinger, og der i alt er fundet 12 dyregrupper, aflæses tallet: 9
Hvis der ikke er fundet slørvinger men døgnfluelarver, og der i alt er fundet 10
dyregrupper, aflæses tallet: 7
Ud fra det biologiske indextal som er
fundet, kan en vurdering af den økologiske vandkvalitet findes i ndendestående skema
"Den økologiske vandkvalitet".
| Økologisk Vandkvalitet | |
| 10 | særdeles fin |
| 9 | fin |
| 8 | meget god |
| 7 | ret god |
| 6 | moderat |
| 5 | middel |
| 4 | ret dårlig |
| 3 | dårlig |
| 2 | ret dårlig |
| 0-1 | særdeles dårlig |
| 00 | forgiftet |
| Forure- ningsgrad |
Beskrivelse | Ilt | Økologisk vandkvalitet |
| I | Praktisk taget uforurenet | >ca. 90% iltmætning (>8mg O2/l) |
9-10 |
| II | Let forurenet | >ca. 60% iltmætning (>5 mg O2/l) |
6-8 |
| III | Ret stærkt forurenet | ca 55% iltmætning (>4 mg O2/l( |
3-5 |
| IV | Meget stærkt forurenet | <50% iltmætning (0-3 mg O2/l) |
0-2 |
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]