I atomosfærisk luft er der i hver liter luft 210 cm³ ilt, i vand er dette tal mindre. l liter vand indeholder ca. 7 cm³ ilt (når vandet er 15°C). Man kunne derfor tro, at vanddyr har mindre ilt til rådighed.
Faktisk forholder det sig sådan, at landyrene på deres åndingsorganer - som fx lunger - har et tyndt lag vand, hvori ilten først skal opløses. Så i princippet sker iltoptagelse i alle dyr gennem vand.
Naturligvis bliver ilt-mængden i vand hurtigere opbrugt end i luft, og forrådnelsesprocesser og forurening kan nedsætte indholdet af ilt i vandet.
De mindste organismer - de encellede - optager luften gennem diffusion - ilt siver automatisk ind i cellen gennem cellemembranen.
Hos de flercellede dyr, foregår iltoptagelse i princippet på samme måde. Men ilten må transporteres over relative lange strækninger fra vandet eller luften, som dyret lever i. Der er derfor særlige åndingsårganer, som sørger for denne transport - den ydre ånding.
Den enkleste for for ånding er hudånding, hvor luftskiftet sker gennem hele dyrets hud. Hudånding foregår især hos mindre dyr, der lever i vand, men også frøer ånder væsentlig gennem huden.
Det almindeligste åndingsorgan for vanddyr er gæller. Hos fiskene forøges luftskiftet ved "modtrømsprincippet". Blodet i gællefligene løber i modsat retning af det forbipasserende vand.
Trachéer er særlige rørformede indposninger fra dyrets overflade, som bl.a findes hos insekter. Trachéerne deler sig i et netværk af fine rør, som trænger ind i alle organer. den omgivende luft diffunderer ind i dem. Disse rør kan åbnes og lukkes gennem åndehuller på overfladen.
Selv om ånding med trachéer er en tilpasning til liv på land, har nogle ferskvandsinsekter luftskifte på denne måde. De åbner kun åndehullerne, når de kommer op til overfladen (myggelarver), eller medfører luft under dækvingerne (vandkalve) eller som en blære under dykning (vandedderkop). Disse luftbobler - der fungerer som luftdepot - har den fordel, at de fungerer som en slags "fysiologisk gælle". Efterhånden som ilten bruges af dyret, diffunderer frisk ilt fra vandet ind i luftdepotet.
Hos nogel vanddyr er dette rørsystem lukket. Luftskiftet sker her i trachégæller, som består af meget tyndhudede lapper, der indeholder rigt forgrenede trachéer (døgnfluelarver, guldsmedelarver og den del vårfulelarver).
Ånding med lunger er almindelig hos landdyr, men forekommer også hos vanddyr, der nedstammer fra landdyr. Fra lungerne føres ilten med blodet til legemets celler, som optager ilten og afgiver kuldioxid til blodet.
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]