Eleverne vil undersøge hvordan vand trænger ind i cellerne ved diffusion.
Ved hjælp af osmoseprocesser diffunderer
vand ind i plante- og dyreceller. Planter optager vand igennem rodhårscellerne på denne
måde. Vandet fortynder de opløste sukkerstofter, som planten har koncentreret i
rodhårene - netop for derved at "suge" vand ind i planten uden brug af energi.
Det er simpelthen en fysisk proces, der går i gang.
Det der sker er, at vandet vil søge at opnå en ligevægtsstilling på begge sider af
membranen - altså fordele sig jævnt på begge sider. Den halvgennemtrængelige membran
bevirker, at de små vandmolekyler kan komme ind, men de større sukkermolekyler kan ikke
komme ud.
Normalt vil celler i planer og dyr have et højere indhold af "sukkerstoffer" i
cellen - et højere osmostisk tryk - end det der findes i den omgivende væske. Vandets
bevægelser vil derfor gå ind i cellen.
Når det omgivende cellemiljø derimod bliver mere salt end det osmotiske tryk i cellens
indhold, vil vandbevægelsen gå den anden vej. Celler vil miste vand. Det er det der sker
når man stør salt på havens flisegang. Ukrudtsplanterne vil visne, fordi saltet
"suger" vandet ud af planterne. Saltvandsfisk har nøjagtigt samme problem. Det
salte havvand bevirker, at vand diffunderer ud af fiskens celler. Derfor må fisken drikke
en masse havvand, som den "afsalter" med at udskille saltet gennem gællerne,
for at "fortynde" kroppens havvand.
Det samme gør sig gældende for dyr og mennesker. Det er faktisk derfor en skibbruden
ikke må drikke havvand. For liter havvand han drikker, mister han to. Hvis han gør det
alligevel, vil de røde blodlegemer prøve at fortynde den stigende mængde salt i blodet,
ved at afgive væske fra blodlegemet til den omgivende blodvæske. Resultatet kan blive -
i værste fald - at de røde blodlegemer "klapper" sammen.
Det modsatte kan også ske. Hvis et dyr får rent vand ind i blodet, vil de røde
blodlegemer forsøge at opretholde saltbalancen i blodet ved at optage det indsprøjtede
vand. Det betyder, at de røde blodlegemer vil svulme mere og mere op, med risiko for at
sprænges.
Læreren kan evt. som oplæg anskueliggøre osmose-processen ved at fremstille en simpel model, der viser de fysiske processer.
Tag et klart plastiklåg og sæt et et skillerum fra kant til kant inde i låget. Skillerummet skal have åbninger mod bunden af plastiklåget. Glaskugler i to størrelser anbringes på hver sin side af skillerummet. De store på den ene side, de små på den anden.
Åbningerne i skillerummet skal være netop så store, at de små kugler kan komme igennem, men de store må ikke kunne smutte igennem. De små kugler er "vandmolekyler", de store er "sukkermolekyler".
Anbring det hele på en overheadprojektor og ryst nu plastiklåget fra side til side. På projektorskærmen vil man nu kunne se de små vandmolekyler løbe igennem hullerne og fordele sig på begge sider af "cellemembranen" - inden og uden for "cellen", mens de store "sukkermolekyler" vil forblive på "cellesiden" af den "halvgennemtrængelige membran".
Osmose
animation (Engelsk tale med Real Player)
Diffusion
(Engelsk tale med Real Player)
Undersøg saltindholdet i strandens sand. Find ud af hvordan strandens planter klarer det høje saltindhold. Hvordan optager de vand? På hvilke måder regulerer strandplanterne deres saltindhold?
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]