Drikkevand

De fleste steder i verden må man anvende vand fra floder og søer til drikkevand. Men i Danmark bruger vi næsten udelukkende vand fra undergrunden - grundvand.

For grundvand er godt drikkevand. Det er koldt og rent, fordi vandet er blever renset, mens det trængte ned gennem jordlagene.

Danmark har i forhold til de fleste andre lande, store mængder af grundvand, takket være vort klima og gunstige geologiske forhold.

At grundvandet er rent allerede inden det pumpes op, betyder at vi som regel kan nøjes med en meget simpel behandling på vandværkerne.

Grundvand af god kvalitet findes næsten overalt i landet. Oppumpning kan foregå lokalt. Vejen til forbrugerne bliver kort. Det betyder, at drikkevandet bliver et af de billigste levnedsmidler vi har.

Det vand, vi i dag lukker ud af vandhanen, faldt som regn for år tilbage. Der er mange steder i Danmark, hvor vi drikker vand, der er mere end 100 år gammelt, og måske pumpes det op fra 50 til 80 meters dybde.

Drikkevandets alder afhænger meget af de lokale forhold. Hvilke dybde det hentes fra. Hvordan jordlagene er sammensat, og hvilke strømveje vandet har fulgt i jorden. Ligesom vi i dag bruger "gammelt" drikkevand, kommer vore efterkommere til det. Hvor godt drikkevand de får, er vi ansvarlige for.

 

 

 


[ Viden om vand
| Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]