Grønne Råd om vand

 

Drikkevand er et af de få områder hvor forbrugerne stor set ikke har et valg mellem flere produkter. Men selvom der er fundet giftrester i grundvandet, anser myndighederne ikke drikkevandet for hverken miljø- eller sundhedsfarligt.

1. Undgå gift og kemikalier

De uønskede langtidsvirkninger af kemiske stoffer i drikkevandet og vandmiljøet er der ingen, der kender.

2. Brug mindre vand

Det samlede vandforbrug er på vej ned, men der er stadig meget at spare f.eks. ved at undgå rindende vand.

3. Brug regnvand

Man kan godt bruge opsamlet vand fra tage. Men brug det for en sikkerheds skyld kun til buske og blomster, da man ikke ved om f.eks. tjærestoffer fra tagpap kan optages i afgrøder.

4. Genbrug vandet

Vand kan bruges flere gange.

5. Kan vandet renses

Det er i øjeblikket ikke muligt at købe godkendte filtre til at sætte på vand-hanen for at rense vandet, inden det drikkes. Men Miljøstyrelsen arbejder på en godkendelsesordning.

6. Ring til kommunen

Oplysninger om hvordan, drikkevandet bliver kontrolleret, og om hvilke stoffer, der undersøges for, kan fås på teknisk forvaltning i kommunen eller hos det lokale vandværk.

Kommunen vil også kunne oplyse om, hvilke kemiske stoffer, der er fundet i drikkevandet, selv om mængden af stoffer ligger under grænseværdierne.

 

Fra Grøn Information. Her Gengivet med tilladelse.

 

 


[ Viden om vand
| Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]