Grundvandet dannes af den del af nedbøren, der løber ned gennem de øverste jordlag. Grundvandet siver herefter gennem jordlagene mod kilder, åer, søer og havet.
En del af grundvandet indvindes til drikkevand, markvanding og industri. Det medfører en sænkning af grundvandsspejlet og kan tørlægge vådbundsområder, kilder og vandløb.
Sænkninger af grundvandet kan yderligere medføre en forringelse af grundvandskvaliteten, dels ved kemiske processer i jordlagene og dels ved indtrængen af forurenet grundvand eller havvand til indvindingsboringerne.
Det er et særligt problem på øerne, hvor nedbøren er relativ lav. Især på Sjælland har et stort forbrug i Hovedstadsområdet gradvis medført en markant sænkning af grundvandsspejlet.
Det vand der siver ned i jorden er ofte hårdt (kalkholdigt) og jernholdigt.
I landbrugsområder kan det være forurenet med nitrat fra jordoverfladen. Drikkevand må af sundhedsmæssige grunde ikke indeholde mere end 50 milligram nitrat pr. liter, og det anbefales, at indholdet højest er halvt så stort. Nitrat fjernes ikke ved den traditionelle behandling på vandværkerne.
Vandforsyningen i Danmark udnytter overvejende grundvand, om end det i de senere år undertiden har været nødvendigt også at anvende renset overfladevand, især til Københavns vandforsyning.
De mange nedgravede olietanke frembyder en stigende fare for forurening, idet en enkelt liter nedsivet olie kan gøre flere mio. liter grundvand uegnet til drikkebrug.
I de seneste år har nedsivning af giftstoffer fra nedgravede
affaldsdepoter vist sig som en stigende trussel. Se også vandforurening.
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]