Vandets kredsløb

Den proces, der opretholder strømmen af (fersk)vand i landområder og i atmosfæren, kaldes vandets kredsløb eller den hydrologiske cyklus.

De grundlæggende strømme i vandets kredsløb er:

  1. fordampning (evaporation) af vand fra overfladen af oceaner og andet vand samt fra jorden

  2. fordampning (transpiration) af vand fra planter

  3. horisontal transport af atmosfærisk vand fra et sted til et andet, enten som damp, flydende vanddråber eller iskrystaller i skyer

  4. nedbør, hvor atmosfærisk vand kondenseres (og måske fryser) og falder ned på oceanerne og kontinenterne som regn, slud, hagl eller sne

  5. afstrømning/tilbageløb, hvor vandet som er faldet på kontinenterne som nedbør, finder vej til havet over eller under jordens overflade

(Det er i praksis vanskelig - og måske heller ikke særligt vigtigt - at skelne mellem de to fordampningsformer transpiration og evaporation. Derfor bruger man ofte begrebet evapotranspiration.)

Størrelsen af det vand der hvert år fordamper fra havet, svarer til et vandlag på 1,26 m's dybde. Men det kommer tilbage igen til havet i form af nedbør og afstrømning m.v.

 

Vandets kredsløb 1000 km³/år
Nedbør over havet 410
Fra havet over land med vinden 46
Fordampning fra havet 456
Fordampning fra land 62
Tilbageløb til havet 46
Nedbør over land 108


Når nedbøren over land rammer jorden optages en del af planter, og en del strømmer ud i floder, vandløb og søer. Noget af nedbøren siver ned til grundvandet, hvorfra det siver videre til vandløb og søer. De fleste vandløb modtager mindst lige så meget af deres vand fra underjordiske årer. Meget af tilbageløbet til havet foregår ikke ved overfladen, men under den - bl.a. er der en del af grundlandet, som siver ud i havet uden at komme op til overfladen.


Balancen mellem nedbør og fordampning varierer meget fra kontinent til kontinent.

Vandbalance på kontinenterne - gennemsnit i cm/år
  Nedbør Fordamning Afstrømning
Afrika 69 43 26
Asien 60 31 29
Australien 47 42 5
Europa 64 39 25
Nordamerika 66 32 34
Sydamerika 163 70 93

(Asien omfatter hele USSR)

Sydamerika har en meget stor afstømning. Det skyldes bl.a. Amazonfloden, som er verdens største flodsystem.

Man er selvfølgelig meget optaget af at finde ud af hvor lang tid vandet befinder sig i de forskellige dele af vandets kredsløb, så man kan få et overblik over vandtransporten af næringsstoffer og forurenende stoffer. I Danmark er der sat nogle grænseværdier for kemiske rester i det grundvand vi bruger til drikkevand.

Den gennemsnitlige tid molekyler
opholder sig i vandets kredsløb
Atmosfæren 9 dage
Strømmende vand 2 uger
Jordvand (fra 0 - 1 m) 2 uger - 1 år
Største søer 10 år
Grundvand -
(med hastighed på 1- 10 m pr. dag)
10 - 100 år
Miksede lag i oceaner
(de første150 m)
120 år
Verdenshavene 3000 år
Det dybe grundvand op til 10.000 år
Antarktiske iskappe 10.000 år


Den energi, som driver kredsløbet, er energi fra solen. Vandets kredsløb er på en måde den største enkeltforbruger af solens energi.


[ Viden om vand
| Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]