Den proces, der opretholder strømmen af (fersk)vand i landområder og i atmosfæren, kaldes vandets kredsløb eller den hydrologiske cyklus.
De grundlæggende strømme i vandets kredsløb er:
fordampning (evaporation) af vand fra overfladen af oceaner og andet vand samt fra jorden
fordampning (transpiration) af vand fra planter
horisontal transport af atmosfærisk vand fra et sted til et andet, enten som damp, flydende vanddråber eller iskrystaller i skyer
nedbør, hvor atmosfærisk vand kondenseres (og måske fryser) og falder ned på oceanerne og kontinenterne som regn, slud, hagl eller sne
afstrømning/tilbageløb, hvor vandet som er faldet på kontinenterne som nedbør, finder vej til havet over eller under jordens overflade
(Det er i praksis vanskelig - og måske heller ikke særligt vigtigt - at skelne mellem de to fordampningsformer transpiration og evaporation. Derfor bruger man ofte begrebet evapotranspiration.)
Størrelsen af det vand der hvert år
fordamper fra havet, svarer til et vandlag på 1,26 m's dybde. Men det kommer tilbage igen
til havet i form af nedbør og afstrømning m.v.
Vandets kredsløb | 1000 km³/år |
Nedbør over havet | 410 |
Fra havet over land med vinden | 46 |
Fordampning fra havet | 456 |
Fordampning fra land | 62 |
Tilbageløb til havet | 46 |
Nedbør over land | 108 |
Når nedbøren over land rammer jorden optages en del af planter, og en del strømmer ud i
floder, vandløb og søer. Noget af nedbøren siver ned til grundvandet, hvorfra det siver
videre til vandløb og søer. De fleste vandløb modtager mindst lige så meget af deres
vand fra underjordiske årer. Meget af tilbageløbet til havet foregår ikke ved
overfladen, men under den - bl.a. er der en del af grundlandet, som siver ud i havet uden
at komme op til overfladen.
Balancen mellem nedbør og fordampning varierer meget fra kontinent til kontinent.
Vandbalance på kontinenterne - gennemsnit i cm/år | |||
Nedbør | Fordamning | Afstrømning | |
Afrika | 69 | 43 | 26 |
Asien | 60 | 31 | 29 |
Australien | 47 | 42 | 5 |
Europa | 64 | 39 | 25 |
Nordamerika | 66 | 32 | 34 |
Sydamerika | 163 | 70 | 93 |
(Asien omfatter hele USSR)
Sydamerika har en meget stor afstømning. Det skyldes bl.a. Amazonfloden, som er verdens største flodsystem.
Man er selvfølgelig meget optaget af at
finde ud af hvor lang tid vandet befinder sig i de forskellige dele af vandets kredsløb,
så man kan få et overblik over vandtransporten af næringsstoffer og forurenende
stoffer. I Danmark er der sat nogle grænseværdier for kemiske rester i det grundvand vi
bruger til drikkevand.
Den
gennemsnitlige tid molekyler opholder sig i vandets kredsløb |
|
Atmosfæren | 9 dage |
Strømmende vand | 2 uger |
Jordvand (fra 0 - 1 m) | 2 uger - 1 år |
Største søer | 10 år |
Grundvand - (med hastighed på 1- 10 m pr. dag) |
10 - 100 år |
Miksede lag i oceaner (de første150 m) |
120 år |
Verdenshavene | 3000 år |
Det dybe grundvand | op til 10.000 år |
Antarktiske iskappe | 10.000 år |
Den energi, som driver kredsløbet, er energi fra solen. Vandets kredsløb er på en måde
den største enkeltforbruger af solens energi.
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]