Genbrug af gråt spildevand

I Mexico og Californien oplever man for alvor, hvor vigtig en ressource vand er. I Californien separerer man toiletvandet fra og udnytter det grå spildevand til vanding af afgrøderne. Men det er ikke kun på dette område, man er i gang med nytænkning, også i byggeriet går man nye veje.

Tekst og foto: Leslie Gnaedinger og Niels Fløjstrup

På vores familierejse i USA tilbragte vi en del tid i Mexico og de sydvestlige ørkenstater. Når man camperer i det område, får man et helt nyt syn på vandressourcerne, og man opdager, hvor værdifuldt rent drikkevand er. Ligeledes lærer man at udnytte hver dråbe og opdager, at man sagtens kan tage morgenbad og børste tænder med kun 1 liter vand pr. person.

I Baja Mexico, hvor ørkenen og havet mødes, tilbragte vi et par uger på en strand, hvor nærmeste ferskvandskilde var i et fiskerleje 15 km væk. Hver 4.-5. dag tog vi til byen for at købe ind, og vi lærte at klare os med 25 liter vand, 5-6 l juice og grøntsager og frugt. Badning, opvask og tøjvask foregik dog med havvand. Det kan man gøre et stykke tid, men efter et par uger trænger man virkelig til at få vasket saltet ud af hår og tøj. Disse oplevelser satte vores eget vandforbrug hjemme i Danmark i relief, og vi talte meget om, hvordan vi kunne nedsætte vandforbruget og især, hvordan vi kunne genanvende det brugte vand.

Spildevandsdamme i Hopland, Californien (foto: Niels Fløjstrup)

Gråt spildevand

Undervejs nordpå gennem Californien så vi mange steder, i parker, ved motorvejsbeplantninger og i frugtplantager, skilte med påskriften: Advarsel! Her vandes med gråt spildevand. Mulig sundhedsrisiko!

Det så jo meget spændende ud, og vi fandt ud af, at en ny lov fra 1994 tillader brug af gråt spildevand til vanding af frugtplantager, prydtræer og buske, blomster, græsplæner og visse grønsager, som vokser højt over jorden (tomater, majs, stangbønner m.m.).

På områder med offentlig adgang skal udledningen ske gennem dræn-slanger under jorden, men på lukket privatejendom kan anvendes overfladevanding. Alle arealer, som vandes, skal afmærkes tydeligt med omtalte skilte.

Grunden til, at staten Californien har taget dette skridt, er ikke så meget af miljømæssig karakter, men mere p.g.a. vandmangel. En stor befolkning, der vokser eksplosivt i byområderne, og en enorm landbrugs- og gartneriproduktion, som er afhængig af kunstvanding, forbruger vand i så store mængder, at ressourcerne ikke kan følge med.

Gennem de sidste 10 år er der faldet meget mindre sne i Sierra Nevada bjergkæden, og da over 90 % af statens vandforbrug kommer herfra, har man store problemer.

I mange områder bliver alt nybyggeri og renovering udført med 2 kloaksystemer, et til toiletspildevand og et til det grå spildevand. Fabrikker af en vis størrelse skal have eget rensningsanlæg, og mindre fabrikker kører på et helt tredie system. På den måde får man toiletslam fra rensningsanlæggene med meget lavere tungmetalindhold.
Man er således i gang med en langsigtet plan for bedre udnyttelse af de knappe vandressourcer og af gødningsslam til landbrugsarealerne.

Økologisk byggeri

I den lille by Hopland, som ligger 120 km nord for San Francisco, fandt vi svaret på mange af vore spørgsmål i en andelsbutik, som hedder Real Goods. De handler med gør-det-selv udstyr: vandspareudstyr, solceller, små vindmøller, masseovne, regnvandssystemer, komposttoiletter, minivandkraftværker, solfangere, spildevandssystemer og bøger om alt fra økologisk havebrug til lavenergi byggeri og konstruktion af egen elforsyning. Derudover laver de en masse weekend- og ugekurser om alle disse emner.

Lige udenfor byen var de i gang med et helt nyt og spændende projekt, hvor de byggede butik, udstilling, undervisningslokaler og en soldreven familiebolig.
Selve bygningerne laves af beton, tømmer og halmballer. På et betonfundament stables halmballer som store byggeklodser; de holdes sammen ved, at armeringsrundjern bankes ned gennem ballerne. Det hele beklædes med kyllingetråd og en blanding af ler, grus og cement sprøjtes udenpå, så væggene får en grovstruktureret overflade.

Halvcirkelhuset i Hopland: halmballevægge, betonpille og tagkonstruktion.
(foto: Niels Fløjstrup)

På denne måde får man en let konstruktion med høj isoleringsværdi og udnyttelse af en ressource, som ellers brændes af på markerne (det gør man stadig i Californien).
Klimaet i området har varme somre og kølige vintre med en del nattefrost, så isoleringen holder varmen ude om sommeren og holder på varmen om vinteren.
Bygningen har en halvcirkelform med store vinduer mod syd for at få stor varmeindstråling i den kolde periode, hvor solen står lavt. Et tagudhæng sørger for skygge, når solen står højt om sommeren.

Der laves komposttoiletter, vindmølle til egen strømforsyning, og brugsvand pumpes til et vandtårn af en solcelledrevet elpumpe.

Rensning af gråt spildevand

Det grå spildevand renses ved at løbe gennem et medie med høj biologisk aktivitet, dvs. muld, kompost og jorddække, hvori der dyrkes planter. Selve udledningen foregår gennem drænslanger i de øverste 5-15 cm af muldlaget, hvor mikrolivet tilbageholder og æder slammet. Det vand, som planterne ikke bruger, siver gennem jorden ud mod nogle gravede søer/damme med fisk, vanddyr og planter.
Spildevandet er så rent efter turen gennem dette biologiske filter, at der ikke kan konstateres skader eller ændringer i vandmiljøet!

Bed til spildevandsrensning med sø i baggrunden.
(foto: Niels Fløjstrup)

I Danmark vil det nok være vanskeligt at få systemet til at virke i hårde frostperioder, men hvis det laves i et drivhus/udestue, vil det kunne fungere hele året. Et bed på 3 m2 kan aftage fra 200-500 l spildevand pr. døgn, alt efter årstiden og den biologiske aktivitet.

Man skal være opmærksom på, at gråt spildevand ikke kan gemmes i tank, da det i løbet af 24 timer vil have opbrugt al ilt og derved overgå til anaerob omsætning, hvilket medfører dannelse af sortfarvet, ildelugtende slam. Rør og drænslanger skal konstrueres, så der er nem adgang til rensning, da det efterhånden slammer til i bøjninger og huller m.m. Det er altså et system, der kræver, at man er rede til nogen vedligeholdelse.

© Copyright Praktisk Økologi, Niels Fløjstrup og Leslie Gnaedinger. Artiklen har været bragt i Tidsskriftet Praktisk Økologi 6/96. Landsforeningen Praktisk Økologi, tlf. 70208383. Artiklen er her gengivet med tilladelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi: http:/ecoweb.dk/prac-eco/

[ Viden om vand | Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]