Østersøen er verdens største brakvandshav. Ca. 385.000 km², største dybde 459 m NV for Gotska Sandön.
Står i forbindelse med Kattegat og Skagerrak gennem Øresund, Lille Bælt og Store Bælt, med Nordsøen gennem Kieler-kanalen.
Saltholdigheden aftager mod Øst i overfladen er den ved indløbene 1 %, ved Ålandsøerne 0,5 %; ved bunden er den henholdsvis 2,2 og 0,6 %.
Tidevandsbevægelsen er meget ringe, men vinden kan forårsage store vandstandsændringer.
Den Botniske Bugt er tilfrossen ca. syv måneder om året. Den sydvestlige del har ringe isdække.
Østersøområdet er præget af snævre sunde og dybe bassiner adskilt af lavvandede områder. dette medfører, at det tager op til 30 - 50 år at forny vandet, medens fx Kattegats vand udskiftes på ca. 3 måneder. På grund af stærk forurening, er den tidligere store fangst af sild, torsk, rødspætter og laks gået meget tilbage.
FN's miljøkonference i Stockholm i 1972 dannede baggrund for aftalen mellem Østersølandene om at gøre en gennemgribende indsats for at reducere denne forurening.
Omkring 1900-tallet var Østersøens samlede sælbestand på ca. 200.000. Siden er antallet af spættet sæl, ringsæl og gråsæl gået stærkt tilbage.
Sammen med et relativt hårdt fiskeri har ilt- og saltforholdene i den forløbne periode bevirket, at gydebestanden af torsk nu er nede på det laveste niveau siden 1970.
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]