Tidligt i elektricitetens
historie - i perioden mellem Første og Anden Verdenskrig - satsede man her i landet på
netop vandkraften. Industrialiseringen af landet var i fuld gang, og til det formål
manglede man elektricitet. Et begreb som "forsyningssikkerhed" var ganske
naturligt i højsædet efter krigens magre år, og vandkraften var jo som producent af
elektricitet dejligt uafhængig af forsyninger udefra.
Rundt omkring i landet skød større eller mindre vandkraftværker op - med Tangeværket
ved Gudenåen og Karlsgårdeværket ved Varde Å som de største og mest kendte. Som
landets længste vandløb blev Gudenåen begavet med mange mindre værker i tilgift til
Tangeværket - landets største vandkraftværk.
Dengang producerede disse værker en meget stor del af landets samlede elforbrug.
Tangeværket leverede således alene mere end 20% af Jyllands samlede elforbrug i
1920’erne.
Det gør værket ikke længere. Elforbruget er steget så voldsomt, at vandkraften idag
udgør under 1 promille af det samlede danske forbrug.
Påvirkning af naturen
Der sker det uundgåelige, at vandstanden stiger, mens søen fyldes op. Og falder, når
søen tømmes og det opsamlede vand lukkes ned gennem turbinerne. Herved opstår en
fuldstændig gold bredzone, hvor bunden skiftevis tørlægges og oversvømmes. Her kan
intet leve - i præcis det bredområde, som normalt er søens mest produktive, hvad
planter, vandinsekter og krebsdyr angår. Dette har naturligvis en ødelæggende virkning
på vandkraftsøernes bestande af laksefisk.
Idag debatteres det livligt, om Tangeværket skal afgive vand - op mod 25% af Gudenåens
samlede vandføring - til et såkaldt "omløbsstryg". Et sådant stryg vil
sikre, at samtlige vandløbets fisk og smådyr får fri passage uden om Tangeværkets
opstemning.
Den fysiske blokade af vandrefiskenes adgang til deres gydepladser er som nævnt den mest
kendte og omdiskuterede effekt af vandkraften. Langt mindre kendt, men mindst lige så
vigtigt er det, at selve opstemningen af det strømmende vand til en sø har yderligere
skadelige effekter i et lavland som Danmark - skader på vandkemien.
Det oprindeligt kølige åvand bliver nu til varmt søvand, som i sommermånederne kan nå
temperaturer, der er kritisk høje for åens laksefisk. 15-20 grader varmt Gudenå-vand
kan i værste fald blive op mod 30 grader varmt Tange Sø-vand! Gudenåen fra Tange Sø og
hele vejen ud til Randers Fjord og Kattegat er derfor markant varmere, end den ellers
ville være - til stor skade for vandmiljøet i sommermånederne.
I denne forbindelse skal man tænke på, at varmt vand kan indeholde langt mindre
iltmængder end koldt. At varmt vand derfor i sig selv er uegnet som opholdssted for
iltkrævende organismer.
Det varme og næringsrige søvand byder ligeledes på ideelle levevilkår for en lang
række alger, som derfor blomstrer op. Vandet bliver uklart, og de mange alger skygger for
planterne på bunden, som derfor kvæles.
Specielt i sommermånederne kan vandet ligne blågrøn maling, hvilket skyldes
overproduktion af de ofte giftige blågrønalger. Og som udløser badeforbud eller i
bedste fald frarådning. Det sidstnævnte fremgår af skiltning ved Tange Sø.
Vandkraft kan derfor med rette omdøbes fra grøn til "blågrøn energi" - på
grund af de giftige blågrønalger, den ofte afstedkommer.
De mange alger påvirker de fysisk-kemiske forhold i vandet på negativ vis. I dagtimerne
kan vandets pH-værdi (surhedsgrad) nå kritisk høje værdier på grund af algernes
fotosyntese. pH-værdier på 10 er almindelige og meget uheldige for fiskene, der i så
fald må fortrække - eller dø. Så basisk vand kan de ikke tåle. Fra netop Tange Sø
kendes da også tilfælde på massedød blandt fiskene, her specielt den kommercielt
værdifulde laksefisk helt.
Samtidig kan vandets iltindhold falde så meget om natten - på grund af de kolossalt
mange algers ånding, når der ikke er lys - at fiskene kan blive kvalt på grund af
iltmangel.
Alt i alt svarer effekten af vandkraft herhjemme således til virkningerne af en
forurening med organisk spildevand!
Endelig må man ikke glemme, at et frit strømmende vandløb har en ganske stor
selvrensende effekt - jo hurtigere strøm og bedre iltning af vandet desto større
selvrensning. Og netop på stræk-ningen mellem Kongensbro og Tange var Gudenåen
oprindeligt meget hurtigt strømmende.
En studerende fra Silkeborg Seminarium formulerede det glimrende, da sammenhængen gik op
for hende:
"I stedet for 10 km stærk selvrensning i en hurtigt strømmende Gudenå får vi
nu 10 km stærk forurening i den opstemmede Tange Sø!"
Uddrag fra artiklen: "Vandkraft på godt og
ondt" - af Steen Ulnits. Gengivet med tilladelse.
Hele artiklen kan læses på:
http://home4.inet.tele.dk/leth/
[ Viden om vand |
Undersøgelse af vand ]
[ kystarkiv.dk ]