Vand er vigtigt

Mennesker skal have vand

Flydende vand udgør 2/3 af vores kropsvægt. For at forblive sund, behøver vi omkring 1 liter vand hver dag. Vand hjælper blodet og dets bestanddele til at transportere ilt og næringsstoffer samt til at fjerne affaldsprodukter. Hver gang vi ånder ud forlader vanddamp kroppen.

Dyr og planter skal have vand

I jordens forskellige miljøer er planter og dyr tilpasset til vand (eller mangel på vand) på forskellige måde. Nogle planter og dyr består mest af vand - en vandmand er 95% vand og kun 5% "mand". En vandmelon bærer sit navn med rette. Det består af 97% vand. De fleste fisk og andre havdyr kan kun leve, når de er totalt dækket med vand.

Nogle landdyr lægger æg i vandet. Andre, som ørkenrotten, drikker sjældent vand, men overlever ved at æde frø og planter. Gennem forbrændingsprocesserne producerer den nok vand til, at den kan overleve.

For landplanterne var den simpleste løsning måske den som landdyrene udviklede. De bragte deres vandforsyning med sig i form af blod og udviklede en forholdsvis vandtæt hud for at kunne opbevare vandet inde i deres krop.

Men landplanterne har udviklet en helt anden måde at tilfredsstille deres behov for vand. De har udviklet en mere effektiv metode, så de endda kan få vand ud af jord og sand.

Transpiration

Planterne har ikke en vandtæt hud, og er nødt til at optage kuldioxid gennem bladene til fotosyntesen. Men hvor én luftart lukkes ind, vil en anden kunne slippe ud. Derfor mistes der samtidig vanddamp fra bladene - et forhold, der har stor betydning for plantens vandforsyning. Denne proces, hvor vand mistes gennem bladene, kaldes transpiration.

Osmose

Planter skal erstatte det vand, som tabes gennem transpiration. De optager vandet fra jorden gennem nogle små rodhår yderst på rødderne. Ved hjælp af særlige processer diffunderer vandet i jorden ind i disse celler, gennem rodhårets halvgennemtrængelige væg. Det er sådant set de sukkerstoffer, salte og andre stoffer som findes i cellesaften, der tækker vandet ind, uden at der bruges energi. Den proces der bevirker, at vandet kan trænge gennem rodhårene, kaldes osmose. Men denne kraft er ikke stor nok til at transportere vandet op gennem stammen og ud til bladene i et højt træ. Derfor har planterne udviklet et andet transportsystem, der udnytter to af vandmolekylets fysiske egenskaber.

Adhæsion

Den elektriske tilstrækning og overfladespændingen i vandmolekyler giver dem den egenskab, at de kan "holde fast" i andre stoffer såsom glas, sten og jord. Du kan se den egenskab, når vand kryber op ad indersiden på et drikkeglas. Vand klæber sig også til levende ting. Denne egenskab kaldes adhæsion. Jo snævrere glasset er, des højere vil vandet stige. Derfor har selv store træer udviklet en transportvej af snævre rør i stammen, som vandet så "kravler" op ad.

Kohæsion

Den anden kraft, som planterne udnytter kaldes kohæsion. Kohæsion er den kraft, der får vandmolekyler til at hænge sammen, og hindrer dem i at skilles fra hinanden. I et tyndt rør, kan kohæsionen udgøre en betydelig kraft.

Hvert eneste vandmolekyle består af to brintatomer, der er lænket sammen med et iltatom. Samtidig tiltrækkes brintatomerne af de nærmestliggende vandmolekylers iltatomer. Denne sekundære tiltrækning kan resultere i en trækkraft på ca. 150 kg/cm2 i en tynd søjle af rent vand. Kohæsionen gør det muligt for planten at løfte vandet mange gange højere, end en sugepumpe kan gøre det.

Derfor kan bladet virkelig udøve et træk på op til 100 atm. - på vandet i plantens karsystem - og derfor kan vandet virkelig trækkes op i toppen af selv meget høje træer som de kæmpestore californiske redwood, hvor de største når en højde på 120 m, eller de 100 m høje australske eucalyptustræer.

[ Viden om vand | Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]