Salt, vand og planter

Foto: Ib Søgaard

diffusion.

Planter og vand Stranden er et lille ørkenområde midt i den danske natur.
	På stranden forsvinder regnvand hurtigt, og salt fra havet bevirker, at der kun er meget få planter, som kan gro her.
Foto: Ib Søgaard

En af de planter som kan klare disse ekstreme forhold er marehalm.
	Foto: Ib Søgaard

Salt, vand og planter

Sandet på stranden har næsten altid en større saltholdighed end havvandet. Det skyldes at havet ofte oversprøjter eller oversvømmer sandet på stranden. Om sommeren vil solen få havvandet til at fordampe. Saltet bliver tilbage og koncentreres i sandet. Salt eller natriumklorid er normalt det rene gift for planter. Hvis man strør salt på flisegangen hjemme i haven, vil ukrudt fx hurtigt visne. Salt suger simpelthen vandet ud af planten.

Den høje saltholdighed i strandsandet betyder, at almindelige planter (glykofyter) ikke trives her. Kun de såkalte salt-planter (halofyter) kan gro på stranden. En plante kan kun optage vand, når det osmostiske tryk i planten er større end i jordvandet. Så bevirker en fysiologisk proces, at vandet "suges" op i planten. Strandplanter har et osmotisk tryk på 17-36 atmosfærer, eller op til 4 gange så højt et osmostisk tryk som glykofyter. Strandplanterne opbygger det høje osmotisk tryk ved at optage salt fra jordvandet, som ophobes i planterne.

	Strandsennep Sukkulente halofyter bliver mere og mere sukkulente hen på sommeren.
Foto: Ib Søgaard

	Skulpene og denne stængel af strandsennep er tykke af vand, som skal "fortynde" saltet i plantens celler.
Foto: Ib Søgaard

	Strandarvens blade er tykke og opsvulmede. Det er en sukkulent, lige som en kaktus.
Foto: Ib Søgaard

[ Viden om vand | Undersøgelse af vand ]

[ kystarkiv.dk ]