Landskabsdannelsen ved Køge Bugt

Medens størstedelen af Danmarks tilblivelse ligger millioner af år tilbage, er områderne langs Køge Bugt af forholdsvis ny dato.

Undergrunden er her som under hele Danmark et tykt lag kalksten eller skrivekridt. I en periode førte floder fra Mellemeuropa store mængder af sand og ler med sig. Hvor dette aflejredes begyndte landet at dukke frem af havet. En ret rig plantevækst dannede efterhånden tørve- og brunkulslejer.

Derfor er det så fladt på hedegnen
Under istiden førte isen fra Norge og Sverige store mængder af grus, sand og sten med sig. I en periode kom isen fra øst og syd og høvlede alle ujævnheder bort. Her finder man grunden til, at egnen mellem Køge, Ringsted, Roskilde og København er så flad.

Efter istiden lå den sydlige del af Danmark ca. 40 m højere over havet end i dag. Køge Bugt har været land, og kystlinien har ligget på linie med Stevns Klint. Man har fundet tørvemoser i Kongedybet, hvor der nu er 12 m vand. Vandet i havene er antagelig steget, fordi de enorme mængder af is er smeltet.

Havet nåede til Tåstrupvejen
Omkring 5.000 år før vor tidsregning var vandet steget så meget, at Danmark fik den form, som vi kender i dag. Havet var på dette tidspunkt mange steder nået op til Tåstrup-Køgevejen.

Undergrunden i Køge Bugt området.

Kridt-tiden
I den tidsperiode, som kaldes kridt-tiden og i den efterfølgende periode Dan-tiden, blev der dannet store mængder af kridt og kalk.
Kridtet og kalken stammer fra nogle små dyrs skeletter, der består af kalk. De små dyr levede i et hav, der dengang dækkede landet. Når dyrene døde sank skelettet ned på bunden. Millioner af disse døde dyr dannede efterhånden et lag af kridt og kalk på havbunden.
I en senere tidsperiode er havbunden hævet, så den i dag er undergrund i landskabet.

I de områder hvor kalk ligger nær jordoverfladen, er der opstået mange kalkbrud som Karlstrup Kalkværk
Se fx Karlstrup Kalkværk.
 

Kalken
Som byggesten har man benyttet limsten fra Stevns Klint og andre steder - lang tid tilbage i historien. Lim er det gamle danske ord for kalk. Ved udgravning af Dannevirke i Sønderjylland har man fundet, at der til Valdemar den Stores mur fra 1100-tallet er benyttet strandsten af hård kalk.
Karlstrup kirke er bygget af vekslende bånd af tegl og kalk - sikkert hentet fra Karlstrup "limgravsagre".

Kalken har også været været brugt til at lave kalkmørtel, ved at brænding.

Flint
I skrivekridtet er den sorte flint blevet udnyttet helt tilbage i stenalderen til redskaber og våben.
I 1700-tallet blev flint også benyttet til flintlåse i geværer. Ellers er flint mest blevet benyttet i cement og som vejunderlag.

Den største aktør i udformningen af Køge Bugt overfladen, må tilskrives isens bevægelser i kvartærtidens sidste istid, Weichsel istiden, år 70.000 til år 16.000 f.Kr.

Indlandsisens afsmeltning i Weichsel istiden foregik i flere stadier. Det sidste stadie var afsmeltning af Øresunds-gletscheren, der var presset op syd fra. Dette resulterede i udformningen af Køge Bugt, Fakse Bugt og Hjelm Bugt. Isen efterlod ved Køge Bugt en stor moræneflade gennemskåret af små smeltevandsdale.

Smeltevandet har bl.a. dannet en tunneldal i området fra Karlslunde Mose og en ås ved Køge.

Danmarks bedste landbrugsjord findes i Karlstrup
Isen lå ikke kun over Danmark. Den kom fra Norge og og Sverige, hvor den skubbede en masse sten, grus og ler med.
Da isen senere smeltede efterlod den dette materiale, som kaldes moræne. Moræne er meget frugtbar landbrugsjord.
Den allerbedste landbrugsjord ligger i Karlslunde og Karlstrup området.

Muldjord
Moræne jorden er et grundlag for den gode jord, men det er først efter den øverste del af jorden - muldlaget - er blevet tykkere af døde planter og dyr.

Østersøen har været en ferksvandssø
Fra istidens afslutning og indtil stenalderen omkring år 4.000 f.Kr. var Køge Bugt-området landfast med Sverige.
Fastlands-stadiet er Fyrreskovstiden. Sjælland er forbundet med Sydsverige. Østersøen er en ferskvandssø med afløb til Kattegat gennem Storebælt-lavningen.

I stenalderen fandt gentagne hav-stigninger sted (transgressioner), hvor det såkaldte Litorina-hav bredte sig ind over istidslandskabets lavere dele. Arkipel-stadiet er Egeskovs-tiden. Gentagne havstigninger efterfulgt af landhævninger i Norddanmark.

Køge Bugt området er hævet 4 meter efter stenalderen
Siden stenalderen er der i Køge Bugt-området sket en landhævning på ca. 4 m. Landhævningen kan konstateres ved at studere målebordsbladet for området fra Solrød Strand til Køge, idet såvel kurvetætheden som kurvekonformiteten øges væsentligt omkring 5-meter kurven. Denne kurve forløber næsten parallelt med den nuværende kystlinie i en afstand af ca. l km. 5 meter kurven er således en skillelinje mellem det ”gamle” moræne landskab og de lavere eng-agtige arealer, som er hævet havbund.

Efter transgressionerne i stenalderen startede en marin erosion af både Stevns Klint og Møns Klint. Denne erosion nedførte en materialvandring af flintesten og sand fra begge klinter mod nord-vest og syd-vest langs kysten. Fra Stevns Klint til Tryggevælde Å's udløb består det aflejrede materiale i hovedsagen af flintesten, mens det længere mod nord i Køge Bugt udelukkende består af sand.

Også i dag ændrer landskabet sig - dog i mindre målestok.
Læs fx om hvordan Ølsemagle Revle blev dannet for 100 år siden.

Tegning fra Axel Schou 1949

kystarkiv.dk