Trylleskoven er et kystområde i Solrød på 1 km., der består af hede og skov.
[ Planter på stranden |
Strandens plantezoner |
Aktiviteter
på stranden ]
Trylleskoven er et kystområde i Solrød på 1 km., der består af hede og skov.
Foto fra 1933, der viser at Trylleskovsområdet var et meget besøgt fritidsområde.
Et historisk tilbageblik
Vidste du fx, at Karlslunde Mose har været hjemsted for både sørøvere og
Absalons flåde samt en borg i bunden af den gamle hærvig.
| Danmarks bedste jord Jorden i Greve-Solrød området er guld værd. Danmarks bedste landbrugsjord findes i det åbne land, og strandgrunde i området er attraktive. Hedeområderne
var kun til får Trylleskoven - en gave til befolkningen |
 |
| Foto: Ib Søgaard, 1974 |
Det nordlige hedeområde. Foto Ib Søgaard, 2009
Det nordlige hedeområde. Foto Ib Søgaard, 2009.
Fredning af Trylleskoven
En fredning af Karlstrup Strandpark, som er det officielle navn, blev gennemført i
1928.
Det var først i 1969, at der i naturfredningsloven generelt blev fri adgang til
private strande.
Skovområdet, februar 2009.
Foto: Ib Søgaard
Det sydlige hedeområde
Foto: Ib Søgaard
Det sydlige våde område
Foto: Ib Søgaard
Strandvolde i skoven
Når man går en tur i Trylleskoven lægger man mærke til de mange voldagtige
forekomster. Det er strandvolde, der oprindeligt lå helt ude ved havet.
Hele området har
i tidligere tid været dækket af hav.
Foto: Ib Søgaard
Lidt historie om området
Men netop de naturkræfter, som forandrede
fjordbugten ved Trylleskovsområdet med tilsanding, har måske været medvirkende til
udviklingen af København.
Er København grundlagt pga. tilsanding i "Vigen Sydlig for Karlslunde"?
Absalon havde sin flådeafdeling liggende i "Vigen Sydlig for Karlslunde",
men tilsandingen bevirkede, at Absalon blev nødt til at flytte flådeafdelingen fra Køge
Bugt til farvandet mellem Amager og Sjælland, og på en lille Holm rejse en Borg som
flådebasis - hvis man skal tro historisk Årbog 1939.
Langskibe lå her for 1000 år siden
Langskibet
Havhingsten vender hjem efter togt fra Dublin, som i sen vikingetid
da krigsskibet, Skuldelev 2, for omkring tusinde år siden sejlede fra Dublin til
Roskilde.
Langskibet er
oprindelig bygget i år 1042, og er 30 meter langt,
med en topfart
på omkring
12 knob (ca. 20 km/timen).
Foto: Ib Søgaard
Om
Absalon
Absalon blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge
Valdemar.
Absalon var deltager i Blodgildet i Roskilde, hvor Svend Grathe efter sigende
skulle have forsøgt at dræbe Valdemar. Absalon hjalp Valdemar med at flygte til
Jylland, hvor Svend Grathe blev besejret.
Absalon fik i 1160´erne overdraget landsbyen Havn og tillæggende byer som len (der
senere blev til København) af kongen, hvor han i 1167 byggede en borg på en holm
ude i vandet. Rester af Absalons Borg ligger stadig under Christiansborg.
Men nu har vi beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før
Absalon kommer til. Efter at Knud 6. var blevet konge i 1182, var Absalon i realiteten den, der
styrede Danmark.
Fiske-handelspladsen - et lille Skanør.
Der blev i 1929 blev rejst en mindesten (overfor Ræveholmcentret, lige nord for
Trylleskoven) for et slag med vendere, der i 1153 forsøgte at angribe Roskilde, men som
efter kamp måtte flygte tilbage til deres skibe. Dette sted på kysten, som kaldes
Aktiestykket, må have været en god landingsplads. Her var der adgang til Østersøen,
der i fugleflugtslinie ligger 15 km fra Roskilde. Det var måske årsagen til at der
bliver oprettet en fiske-handelsplads ved Aktiestykket. Denne landingsplads, der kan
dateres til 1250-1350, ligner tilsvarende i Dragør og Skanør. Her er den korteste afstand
mellem Roskilde og Køge Bugt. Roskildebispen har på et tidspunkt haft ret til åresild
(fiskeafgift) i sognet.
Borgen i bunden af Vigen
Et sagn fortæller, at en sørøver ved navn Kalf Skurfa på Gorm den Gamles tid (ca.
940) havde sit tilholdssted på en borg i bunden af vigen, hvorfra han kunne stikke i
søen og plyndre forbipasserende skibe. Køge Museum har ved udgravninger af en høj
ved siden af Karlstrup Kirke (1200), fundet ud af, at der har ligget en fæstningsanlæg
med et rundt tårn - en såkaldt motte. Herfra kunne man se kysten, der ligger ca. 3 km i
østlig retning. Motten og de omgivende voldgrave har beskyttet en stormandsgård, der ud
fra fund kan dateres fra slutningen af 1100-tallet til begyndelsen af 1400-tallet. Med
sikkerhed ved man ikke meget om ejerforholdene. Stormandsgården har været ejet af en
ridder Ingvar Kagstrup (1302), på et senere tidspunkt af Gudhem Kloster i Sverige og
Vallø Gods. I 1405 blev den solgt til ridderen Abraham Brodersen, der blev dræbt i 1410.
Voldstedet blev sløjfet med fjernelse af byggematerialer og planering af voldgrave
omkring 1400.
| 1 Karlstrup Kirke og Voldsted - 2 Karlstrup landsby - 3 Ældre kirkegård - 4 Landingsplads "Aktiestykket" |
 |
| Karlstrup sogn, hvor middelalderbebyggelsen findes på de frugtbare jorde og
landingspladsen ude ved kysten. Tegn. R. Kosta. (Fra Karlstrup voldsted - en stormandsgård ved Karlstrup kirke. Af: Ulla Fraes Rasmussen, Køge Museum.) |
 |
| Rekonstruktionsforslag over Karlstrup voldsted. (Tegn. J. Å. Sloth) |
Højen ved siden af Karlstrup Kirke, hvor der tidligere har været et
fæstningstårn.
Foto Ib Søgaard, 2009.
(Hvis du vil se på andre gamle borge, findes her
en side med links)
Landskabets dramatiske historie
Fra istidens afslutning og indtil stenalderen omkring år 4.000 f.kr. var Køge Bugt-området landfast med Sverige. I stenalderen fandt gentagne havstigninger sted (transgressioner), hvor det såkaldte Litorina-hav bredte sig ind over istidslandskabets lavere dele. Siden stenalderen er der i Køge Bugt-området sket en landhævning på ca. 4 m. Landhævningen kan konstateres ved at studere målebordsbladet for området. Kurvekonformiteten hæves voldsomt omkring 5-meter kurven. Denne kurve forløber næsten parallelt med den nuværende kystlinie i en afstand af 1 km. 5-meter kurven er således en skillelinie mellem det "gamle" moræne-landskab og de lavere engagtige arealer, som er hævet havbund.
Efter transgressionerne i stenalderen startede en marin erosion af både Stens Klint og Møns Klint. Denne erosion medførte en materialevandring af flint og sand fra begge klinter mod nord og syd lang kysten. Det tungere flint blev aflejret fra Stens Klint til Tryggevælde Å's udløb, mens aflejringerne længere mod nord i Køge Bugt udelukkende består af sand.
Det er denne sandaflejring, som har dannet den sand-ø, som Trylleskoven ligger på. Hvornår sand-øen er opstået kan ikke tidsfæstes. Men at den kan opstå relativt hurtigt, kan man få et bevis på ved at se på dannelsen af Ølsemagle Revle lidt længere sydpå, ca. 4 km. nord for Køge.
Indtil år 1900 eksisterede øen Ølsemagle Revle ikke. I 1907 er der aftegnet nogle små øer på kortet fra Geodætisk Institut, men allerede i 1952 er dannelsen blevet til en sammenhængende ø. I 1973 har sand-øen fået en længde på 2,64 km. På få år dukkede en ny ø op af havet i Køge Bugt. Området omkring Ølsemagle Revle er i dag et vildtreservat ejet af Miljøministeriet. Strandengene på landsiden af lagunen er privatejet. Området er langstrakt med en længde på 5,5 km og en maksimal bredde på 1 km.
 |
| Foto: Ib Søgaard |
En revledannelse sker hvor 2 meterkurven i bugten viger ud i en større afstand fra kystlinien. Dette kan iagttages lige syd for Køge. Den kunstige anlæggelse af Køge Bugt Strandpark længere nordpå er selvfølgelig et menneskeskabt anlæg. Men dette område ville måske alligevel opstå ved naturens egne kræfter.