[ Viden om havet | Naturområder ]

Ål

Den europæiske ål (Anquilla anquilla) yngler ikke i danske farvande, men ankommer hertil fra gydepladserne i Sargassohavet om foråret (i marts-april) som en ca. 65 mm. lang glasål, der søger til brakvandsområder eller op i vandløb. De trænger langt ind i Østersøen.

I løbet af foråret bliver glasålen pigmenteret og i den efterfølgende opvækstperiode kaldes den gulål. Den er et natdyr og føden består af orme, muslinger, insektlarver, hundestejler, kutlinger og meget andet.

Kønsdifferentieringen er påvirket af omgivelsesfaktorer. Det antages (Tesh 1977), at bestandtætheden og dermed fødekonkurrencen har størst indflydelse, da ålene i de særligt søgte kystnære brakvandsområder fortrinsvis udvikler sig til hanner, mens hunner dominerer i de tyndere bestande i ferskvand. Hunnerne vokser hurtigst og bliver gennemgående større end hannerne.

Når hannerne når en alder på ca. 6-7 år og hunnerne en alder på ca. 8-10 år ophører fødeindtagelsen, tarmkanalen svinder ind og pigmenteringen ændres til mørk ryg og skinnende bug. Samtidig bliver dens hovedform mere spids og øjnene større. Ålene kaldes nu blankål, og de begynder om efteråret deres vandringer til atlantiske gydepladser. På denne vandring trækker de langs kysterne. Trækkene foregår om natten og specielt ved nymåne er de meget aktive. Fangsten af ål er særlig stor omkring månemørke.

Føde: Orme, muslinger, insektlarver, hundestejler, kutlinger og meget andet.