[ Viden om havet
| Naturområder ]
I Mosede Havn kan man stort set hver eneste dag året rundt opleve bådene komme ind i
havnen omkring kl. 11. Fiskerne har tilladelse til at sælge over kajen til private.
Der er 3 heltidsfiskere tilbage i Mosede. Fiskerne i Mosede Havn er blandt de få, der
holder gang i det professionelle ålefiskeri i Køge Bugt.
Når fiskerne ikke fanger ål, går der en del torsk, hornfisk og fladfisk i garnene i de
ca. 30 bundgarn, som er sat i Køge Bugt.
De tre private firmaer i Mosede Havn sælger hovedparten af deres ålefangst til
Københavns Åleeksport og til Hundested Fiskeeksport, der har en afdeling i Køge.
Siden 1930'erne har trawlfiskeri været forbudt i Øresund, og der er ikke nogen trawlere
hjemmehørende i Køge Bugt. Undtagelsesvis landes der af fremmede både.
Bundgarnsfiskeriet er langt det mest betydende for området Alle landinger af blankål,
hornfisk og makrel stammer fra bundgarn. I bundgarn fanges i øvrigt torsk, skrubbe,
ising, pighvarre samt i mindre udstrækning gulål, sild og rødspætte. Gulål fanges
overvejende i ruser og på kroge, medens rødspætter og sild hovedsageligt fanges i
rødspætte- og sildegarn.
De øvrige arter der landes: Stenbider/kulso, gedde, aborre, laks, tunge og slethvarre
fanges mere eller mindre tilfældigt og i meget små mængder (0,1% af totalfangst).
Nedenstående er gennemsnitlige landingstal i Mosede Havn 1974-77, omfattende ca. 30
bundgarn i Mosede området, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, 1979.
| Torsk (Codfish) Den mest almindelige fisk i Køge Bugt er torsk. Omkring 100 tons om året landes i Mosede. Udbyttet af torsk er stærkt varierende. I Mosede har der i perioden 1952-77 været en jævn stigning fra 10 tons til 100 tons, men med små fangster i 1968 og 1972. |
|
| Blankål (Eel) 50 tons Små stegeål fanges en stor del af året, men de rigtigt flotte store blankål, der skal sælges til røgning, går i budgarnet fra slutningen af august og hen til begyndelsen af december. En fisker kan faktisk være så heldig, at han henter stort set hele årets fangst på en enkelt tur eller to. Fiskerne har oplevet at kunne hale op mod 10 tons ål ind på én gang. Rekorden i Mosede Havn er fra 1955, da man med i alt 37 bundgarn tog 61 tons. Ålefangsterne
er størst omkring månemørke. En månemørkeperiode strækker sig fra fuldmåne til
fuldmåne. Selve månemørket dvs. det tidspunkt hvor månelyset er svagest, ligger midt
imellem fuldmånerne. |
De små ål der fanges er næsten udelukkende hanner, som vejer mindre end 250 g. Store ål på over 250 g er næsten udelukkende hunner. (Ålen udvikler sig forskelligt afhængig af bestandtæthed og fødemængde. ) For fangst af små blakål (< 250 g) i bundgarn gælder det, at der i perioden 1949-77 har fundet et kollosalt fald sted. Fangst pr. indsatsindhed blev reduceret til ca. 5%. Det skyldes, at de små blakål, der fanges, er så godt som udelukkende hanner. Fangst af hunnerne, nemlig de store balkål har holdt sig nogenlunde konstant. Dette skyldes måske, at et stærkt forøgede fiskeri efter gule ål i de kystnære områder i denne periode, hvor mange gule ål om foråret og om sommeren fanges i ruser og på kroge. Hvis de ikke blev fanget, ville de optræde i bundgarnsfangsten om efteråret som "små ål" enten blanke eller gulål. For store blankål gælder at CPE-værdierne, fangst pr. indsatsenhed (catch pr. effort) har varieret overordentligt stærkt i årene 1947-77. I 1959 begyndte fiskerne at udskifte bomuldsgarnene. Dette har øjensynligt været medvirkende til, at der i netop i perioden 1959-63 benyttes et meget lille antal garn. Udskiftningen er sandsynligvis afsluttet omkring 1966. Et gennemgående træk i perioden 1949-77 har været blankålens stigende gennemsnitsvægt. I 1977 ca. 750 g mod ca. 500 g i 60'erne. Ved bedømmelsen af udviklingen i fangstmængderne, skal det derfor erindres, at denne vægt svarer til stadig færre stykker. Denne udvikling kan hænge sammen med faldende bestandtærheder i opvækstområderne og dermed stigende fødeudbud. |
| Hornfisk (Garfish) 14 tons |
|
| Skrubbe (Flounder) 8,5 tons |
|
| Sild (Herring) 2,3 tons |
|
| Guldål 2 tons(tegningen viser gulål øverst - blankål nederst) |
|
| Rødspætte (Plaice) 1,3 tons |
|
| Ising (Dab) |
|
| Pighvarre (Turbot) |
|
| Makrel (Mackerel) |
|
| Stenbider/kulso (Lumpsucker) |
|
| Gedde (Pike) |
|
| Aborre (Perch) |
|
| Laks (Salmon) |
|
| Tunge (Sole) |
|
| Slethvarre (Brill) |
I Køge Bugt findes 3 mindre fiskerihavne, Køge, Mosede og Bøgeskov, og desuden er
der flere landingspladser i anvendelse, hvor der er tale om små landinger af
bierhvervsfiskere fra mindre bundgarn, narreværker og ruser.